Engelsk

Viden og kompetencer

Demenshandlingsplanens femte fokusområde er at øge videns- og kompetenceniveauet om demens i Danmark. Det gælder både de praksisnære kompetencer hos de fagfolk i kommuner og regioner, der møder de demente, og den forskningsmæssige viden og data om demens, der kan styrke og udvikle indsatserne for demente.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for to af initiativerne i demenshandlingsplanens femte fokusområdet om øget videns- og kompetenceniveau.

Initiativ 19: National forskningsstrategi på demensområdet

Med henblik på at styrke forskningen på demensområdet afsættes i alt 6,7 mio. kr. til at udarbejde en national forskningsstrategi, som skal være med til at sætte retningen for forskningen på området frem mod 2025, og til erhvervs-ph.d.’er, der skal forske i demensområdet.

Forskning til gavn for mennesker med demens og deres pårørende - National forskningsstrategi for demens 2025

Initiativ 22: Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner

Der afsættes i alt 145 mio. kr. til en ansøgningspulje til brug for kompetenceløft i kommuner og regioner hos relevante medarbejdere og ledere, hos relevante faggrupper inden for pleje og omsorg og på relevante hospitalsafsnit. Formålet er at understøtte et kompetenceløft på både kommunalt og regionalt niveau, samt at sikre en kompetenceudvikling på demensområdet med fokus på anvendelse og forankring af viden og kompetencer i praksis.

Der lægges vægt på dels praksisnær læring på alle niveauer i pleje og behandlingsindsatsen, dels formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Læs mere om initiativ 22

Demenshandlingsplan: Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner 1. udmøntning

Demenshandlingsplan: Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner 2. udmøntning

Opdateret 17 APR 2019