Epidemiloven
Epidemiloven fastsætter rammerne for de foranstaltninger, der skal tages for at hindre, at smitsomme sygdomme føres ind i Danmark, udbredes i landet eller føres til andre lande.
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme – i daglig tale epidemiloven – udgør den juridiske ramme for danske myndigheders forebyggelse af alvorlige smitsomme sygdomme.
De sygdomme, der er dækket af loven, fremgår af lovens bilag, liste A og B.
Liste A vedrører sygdomme, der er defineret som ”alment farlige” (det vil sige farlige for almenbefolkningen) såsom kopper, SARS, ebola og pest. Ved de alment farlige sygdomme forstås sygdomme med en stor smitterisiko, et sædvanligvis alvorligt forløb og ofte en stor dødelighed.
Liste B vedrører øvrige smitsomme sygdomme, såsom kolera, tyfus, polio, influenza, m.fl. Kønssygdomme er ikke omfattet af loven.
Med baggrund i epidemiloven skal læger anmelde visse sygdomme til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut. Styrelsen for Patientsikkerhed har i det daglige ansvar for at forebygge smittespredning, fx ved at sikre information og forebyggende behandling til personer i risiko for at være smittet. Statens Serum Institut overvåger sygdomsforekomsten og bidrager til at finde smittekilder ved fødevarebårne sygdomsudbrud.
Epidemiloven giver mulighed for særlige tiltag for at forebygge alment farlige sygdomme.
Seneste lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme:
Epidemiloven er midlertidigt suppleret af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme:
Se desuden