Alment farlige sygdomme
Alment farlige sygdomme er en særlig kategori af smitsomme sygdomme. Den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts 2021, definerer, hvad der omfattes af kategorien. Epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger til begrænsning af spredning af alment farlige sygdomme.
En alment farlig sygdom vil altid være en smitsom sygdom, men en smitsom sygdom er ikke nødvendigvis alment farlig. En alment farlig sygdom kan også kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Se nærmere under epidemiloven.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger hvilke sygdomme, der omfattes af kategorierne smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme, mens det er sundhedsministeren, der beslutter, om en alment farlig sygdom også skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Vurderingen af, hvilken kategori en specifik sygdom tilhører, vil kunne ændre sig løbende og i takt med for eksempel sygdommens udvikling, forskning i sygdommen, udviklingen af forebyggende og behandlende metoder og midler, herunder den medicinske udvikling, omfanget af immunitet i befolkningen, m.v.
Hvad kendetegner en alment farlig sygdom?
For at en smitsom sygdom betegnes som alment farlig, gælder, at den enten skal være særlig smitsom, have høj dødelighed eller kunne give alvorlige eller varige skader.
Derudover er det en betingelse, at sygdommen enten kan medføre langvarig behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb, få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller at den kan give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Med den nye epidemilov er der indført mere præcise kriterier for alment farlige sygdomme end tidligere. Derfor kan kategorien af alment farlige sygdomme ikke sammenlignes én til én med det, der tidligere hed Liste A, som er en betegnelse, der ikke længere bruges.
Alment farlige sygdomme er ikke kun sygdomme med en høj risiko for død hos den enkelte smittede, men kan også være sygdomme der potentielt giver en meget høj dødelighed og/eller sygdomsbyrde på befolkningsniveau.
De enkelte alment farlige sygdomme
De smitsomme sygdomme, der kategoriseres som alment farlige, fremgår af Bekendtgørelse om alment farlige sygdomme:
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Ekstensivt resistent tuberkulose (XDR-TB)
Fugleinfluenza forårsaget af A(H5) og A(H7N9) subtyper
Middle East respiratorisk syndrom (MERS)
Nipahvirus sygdom
Svær akut respiratorisk syndrom (SARS)
Foranstaltninger mod alment farlige sygdomme
Alle de alment farlige sygdomme skal anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed og/eller Statens Serum Institut.
For visse af sygdommene har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer for håndteringen, herunder hvornår sygdommen skal mistænkes, isolation, test, kontaktopsporing og evt. forebyggende behandling (se nærmere under de enkelte sygdomme).
Epidemiloven giver bl.a. mulighed for at påbyde personer, der mistænkes at være smittet med en alment farlig sygdom, at blive undersøgt og at lade sig indlægge, isolere eller behandle. Der kan også fastsættes regler for at hindre, at smitte føres ind i landet.
Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlig for at opspore de personer som en smittet har været i kontakt med, så spredning af sygdommen kan begrænses, samt for at give påbud.
Statens Serum Institut er ansvarlig for den nationale overvågning af smitsomme sygdomme og yder ekspertrådgvining.