xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Uddannelse af personale

Det er afgørende, at der er et veluddannet personale til at varetage de forskellige opgaver i Ansvarlig udskænkning. Aktørerne i samarbejdet skal derfor løbende vurdere uddannelsesbehovet blandt personalegrupperne og tage initiativ til relevante ad hoc-kurser og uddannelsestilbud.

Der indgår mange forskellige personalegrupper i Ansvarlig udskænkning, fx politiet, bevillingshavere og personale på udskænkningssteder, og det er vigtigt, at alle personalegrupper kender deres opgaver og ansvar samt de aftaler, der er indgået i samarbejdsforummet.

Arbejdet med Ansvarlig udskænkning forudsætter, at aktørerne løbende vurderer uddannelsesbehovet og tager initiativ til, at der etableres relevante ad hoc kurser. I forbindelse med nyansættelser og ved etablering af nye udskænkningssteder vil der være et øget behov for uddannelse. På udskænkningssteder med høj personaleudskiftning eller mange sæsonarbejdere, fx festivaler eller fester på uddannelsessteder, er der behov for løbende kurser og uddannelse til nye medarbejdere.

Eksempel på undervisningsemner

  • Principper for metoden Ansvarlig udskænkning og hvorfor det er vigtigt, at udskænkningssteder bakker op om metoden
  • Lovgivning på området
  • Fakta om rusmidler
  • Tegn og symptomer på brug af stoffer og overforbrug af alkohol
  • Konflikthåndtering
  • Dørmandskursus
  • Aktuel data, der er relevant for indsatsen

Uddybende beskrivelse

I den svenske STAD-manual kan du finde en uddybende beskrivelse af rammer og indhold i undervisningen:

STAD in Europe: A manual for communities preventing alcohol related harm

Opdateret 20 MAJ 2021