xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Børn og unge

Børn og unge er en helt central målgruppe i alkoholforebyggelsen, da unges brug af alkohol er forbundet med en særlig risiko for skadevirkninger, ulykker, vold, uønsket sex mv. Det at begynde at drikke tidligt og drikke meget, øger desuden risikoen for alkoholproblemer senere i livet.

I forebyggelsespakken om alkohol er der udarbejdet en række anbefalinger til forebyggende indsatser målrettet børn unge. Det gælder dels indsatser i grundskolen om dialogbaseret undervisning med fokus på flertalsmisforståelser, social pejling og viden om konsekvenser ved brug af alkohol. Information af forældre og forældresamarbejde er også helt centralt.

På ungdomsuddannelser er der i anbefalingerne fokus på udvikling og implementering af alkoholpolitikker, dialogbaseret undervisning samt opsporing og rådgivning af unge med alkoholproblemer. Forældre er også en central målgruppe for den forebyggende indsats på ungdomsuddannelser.

Festmiljøerne og nattelivet er en vigtig arena for den alkoholforebyggende indsats lokalt. Det gælder fx fester på ungdomsuddannelser, ansvarlig udskænkning og markedsføring af alkohol på lokale udskænkningssteder, diskoteker og musikfestivaler.

Forebyggelsespakke om alkohol

True Story kampagne

Forældre om alkohol og unge (fuldafliv.dk)

Opdateret 18 DEC 2019