Engelsk

Pårørende og civilsamfund

Civilsamfundet er en vigtig samarbejdspartner for ældreplejen og spiller ofte en stor rolle i den enkelte ældres hverdag i forhold til at tilbyde rammer for meningsfulde aktiviteter og fællesskaber. Pårørende er ofte vigtige at inddrage i forhold til den gode pleje og omsorg og løfter derudover ofte selv store opgaver i hverdagen. Sundhedsstyrelsen indsamler systematisk viden om ældresektorens samarbejde med pårørende og frivillige organisationer.

Pårørende til fysisk og psykisk svækkede ældre har stor betydning for den ældres trivsel og livskvalitet, og de er en stor ressource, når det gælder omsorgen for den enkelte ældre. Det kan dog også belaste de pårørende at give omsorg og pleje, og derfor kræver denne gruppe ekstra opmærksomhed.

Frivillige og frivillige organisationer spiller ligeledes en stor rolle på ældreområdet. Mange sociale aktiviteter løftes i dag af frivillige.

Sundhedsstyrelsen sætter fokus på både pårørende og frivillige, bl.a. ved at indsamle systematisk viden om pårørende til mennesker med demens, viden om hvordan samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer kan styrkes, og ved at udarbejde guider til pårørendesamarbejdet.

Opdateret 30 APR 2019