xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Viden og netværk

Alle projektkommunerne er forpligtet til at bidrage aktivt til at indsamle og dele viden, erfaringer og centrale fund fra projektet gennem hele projektperioden.

Formålet er at understøtte målet om at afsøge potentialerne i forsøgene for andre kommuner og for at understøtte fælles videndeling og inspiration mellem projektkommuner. Det indebærer bl.a.:

  • At deltage i to netværksmøder for forsøgskommunerne i 2021 med særligt fokus på at opsamle, evaluere og sprede erfaringer fra projekterne og fra den aktuelle udvikling på ældreområdet i Danmark
  • Løbende i hele projektperioden at bidrage til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som platform for erfarings- og videndeling til andre kommuner.
  • At bidrage til et kort statusnotat for puljen medio 2021 samt en opsamling i december 2021.
  • At formidle viden og erfaringer gennem fx oplæg og lign. på temadage, konferencer m.v.

Første netværksmøde afholdes i marts 2021

I februar 2021 inviterer Sundhedsstyrelsen alle projektkommuner til et kort digitalt møde for at komme godt i gang med samarbejdet og at få input til ønsker til første netværksmødet. Sundhedsstyrelsen forventer, at det første netværksmøde afholdes i marts 2021.

Opdateret 15 JAN 2021