xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Kolding Kommune

Tættere på

Emneord: Buurtzorg, ny organisering, visitation

Resumé af projektet

Projektet ”Tættere på” bygger på Kolding Kommunes innovative designstrategi og proces ”Sammen designer vi livet”, bidrag fra Designskolen Kolding, og en ny datadrevet tilgang til velfærdsudvikling. Projektet vil i en åben designproces sætte den ældre borger med behov for støtte og omsorg i centrum. 

Vi vil udvikle nye innovative metoder og processer, der radikalt forandrer og forenkler visitationsproces- og model for borger, visitation og udførere, mindske medarbejdernes dokumentation, forenkle arbejdsprocesser, og frigøre tid og overskud til omsorg og nærvær. Vi vil – inden for rammerne af BUM-modellen - vende visitationsprocessen helt på hovedet, og reelt skabe forudsætningerne for at samskabe meningsfulde løsninger. For at dette kan lykkes, har projektet også et inde-fra-ud perspektiv, hvor den datadrevne tilgang, samarbejdet mellem fagprofessionelle og enheder skal udvikles. I projektet designes nye innovative løsninger i tre spor; 

  1. Ældre borgere med behov for støtte og omsorg
  2. Radikal forandring af visitationsmodel, processer og dokumentation
  3. Indsatserne til fremtidens borger for at sikre sammenhæng, nærvær og omsorg.

Ambitionen er at sætte en ny standard og en ny arena i samarbejdet mellem borger, visitation og udførere i ældreplejen, og samtidig en ny og attraktiv faglig ramme for ledere og medarbejdere der understøtter bestræbelserne på at rekruttere flere ressourcer/kompetencer til ældreområdet.

Læs mere om projektet her.

Opdateret 15 JAN 2021