xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Gentofte Kommune

Vi skruer op for fokus på uddannelse, faglighed og ledelse

Emneord: Kompetenceudvikling, faglig kvalitet

Resumé af projektet

I projektet igangsættes en koncentreret indsats, der bygger videre på et fundament af faglighed hos medarbejdere og ledere i kommunen.

Der er planlagt et program med undervisning og træning, som i 2022 og fremad, skal implementeres som en praksis, der skaber værdi hos ældre og sårbare mennesker, der er afhængig af hjælp. Vi skal understøtte, at de kan leve et værdigt og meningsfuldt liv med selvbestemmelse, respekt og anerkendelse.

Programmet består af et antal projekter, der har det fælles formål at sikre, at medarbejdere har kompetencer i at anvende en pædagogisk samarbejdsmodel, der balancerer relationen med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser (Low Arousal pædagogik). Og at ledere har kompetencer til at lede fagligheden i en retning, hvor oplevelser af afmagt og situationer med mulig forråelse i arbejdsfællesskabet og hos den enkelte medarbejder forebygges. 

Som en del af programmet arbejdes der med sproglige kompetencer for medarbejdere med dansk som andetsprog. Endvidere videreudvikles et eksisterende redskab til at en pædagogisk handleplan, som aktuelt indgår i den elektroniske dokumentation, med henblik på at optimere anvendelsen i praksis og reducere kravene til format og indhold.  

Læs mere om projektet her.

Opdateret 15 JAN 2021