xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Aalborg Kommune

Den omsorgsfulde relation med borgeren gennem nærværende møder og samtaler

Emneord: Det nærværende møde, relationer, kulturudvikling

 

Resumé af projektet

Projektets formål er at styrke den omsorgsfulde og nærværende relation mellem borgere og medarbejdere på plejehjem. Projektet har tre overordnede spor: 1) Kulturudvikling, 2) Professionelle samtaler og 3) Dokumentationsanalyse. Projektet vil bestå af tre faser: 

  • Udviklingsfasen: I denne fase udvikles, tilrettelægges og planlægges projektets tre spor: kulturudvikling, professionelle samtaler og dokumentationsanalyse. Borgere, pårørende, herunder plejehjemmenes Bruger- og Pårørenderåd, og medarbejdere inddrages i udviklingen af aktiviteterne for at sikre, at aktiviteterne skaber værdi for borgerne og er meningsfulde for medarbejderne. Processen skal ligeledes åbne op for nye, innovative ideer og tilgange til at styrke omsorgen og nærværet på plejehjemmene.
  • Afprøvningsfase: De tre spor og tilhørende aktiviteter igangsættes og afprøves på kommunens 36 plejehjem. Aktiviteterne evalueres og tilpasses løbende via indsamling af erfaringer og sparring med plejehjemmenes borgere, pårørende og ledere og medarbejdere.
  • Evaluering: I den sidste fase gennemføres den endelige evaluering. Denne vil både kunne fungere som inspiration for andre kommuner, og danne udgangspunkt for forankringen af projektaktiviteterne på plejehjem i Aalborg Kommune.

Læs mere om projektet her.

Opdateret 15 JAN 2021