xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Omsorg og nærvær for ældre

Fra december 2020 og et år frem gennemfører 29 kommuner 31 projekter, som har til formål at udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen. Projekterne finansieres af en puljen, som udspringer af Finansloven for 2020.

Med afsæt i en eller flere konkrete udfordringer på ældreområdet skal kommunerne anvende innovative metoder og tilgange, der fokuserer på at løse udfordringer på andre og nye måder ved at inddrage borgere og medarbejdergrupper, så der skabes en positiv forandring i praksis, herunder arbejde med at optimere eksisterende dokumentationsprocesser.

Alle projekterne tager afsæt i mindst et af de syv temaer i kommunernes værdighedspolitikker:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • Pårørende
  • En værdig død
  • Bekæmpelse af ensomhed

Projekterne spænder bredt fra fx afprøvning af Buurztorg-modellen i en dansk kontekst, øget kvalitet i kerneopgaven, mere nærvær i det direkte borgermøde, anvendelse af digitale løsninger, som borgerne selv kan anvende, bestyrelser på plejehjem, større inddragelse af de pårørende i hverdagen m.v.

Det næste år følger Sundhedsstyrelsen de 31 projekters gennemførelse og indsamler erfaringer og centrale fund fra projekterne med henblik på at sprede viden fra projekterne til resten af landets kommuner og andre interessenter på ældreområdet.

Hvert projekt bliver præsenteret her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med beskrivelse af projektets formål og indhold, anvendelse af innovative metoder og tilgange, samt dokumentationsdelen. Siden opdateres mindst to gange i 2021 i takt med at kommunerne opnår erfaringer med projekterne. Find alle projekterne i menuen.

Opdateret 15 JAN 2021