xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Gode overgange til ældrelivet

Overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet udgør et centralt livsskifte for den enkelte. Hverdagen ændrer sig og man skal måske finde en ny identitet, når arbejdslivet ikke fylder så meget som tidligere. Sundhedsstyrelsen indsamler og udbreder viden om overgange mellem arbejdsliv og pension i samarbejde med andre aktører på området for at understøtte sundhed og trivsel i ældrelivet.

Det er ikke muligt at udpege et konkret tidspunkt for overgangen til ’ældrelivet’ eller hvornår en person kan betegnes som værende ’ældre’. Alligevel er der nogle livsbegivenheder, som for mange mennesker udgør store milepæle og forandringer i livet, som overgangen fra én livsfase til en anden. Eksempelvis kan overgangen fra at stoppe på arbejdsmarkedet og begynde en pensionstilværelse for mange udgøre en betydningsfuld proces mod en ny livsfase og en ny identitet.

Ofte vil overgangen fra arbejdsmarked til pension indebære, at hverdagen ændrer sig markant. Den tid, man brugte på arbejdet, og det fællesskab, som man var en del af, skal erstattes af andet meningsfuldt indhold i tilværelsen. Man skal finde sig til rette i en ny ramme om tilværelsen og i nye hverdagsrytmer og -rutiner. For nogle betyder det, at de kan udfolde nogle af de drømme, som de tidligere ikke har haft tid eller overskud til. For andre resulterer det i uro, isolation og en måske forgæves søgen efter ny mening i hverdagen.

Når livsforandrende begivenheder eller vanskelige livsfaser indtræffer, kan mennesker være i større risiko for at blive syge og udvikle funktionsnedsættelser. Personer, som for nyligt er gået på pension, kan dertil være i særlig risiko for at opleve ensomhed og social isolation. En god overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse kan således være med til at lægge sporerne til et ældreliv med høj livskvalitet, trivsel og selvbestemmelse.

Udgivelser om den gode overgang

Overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet

 

Sundhedsstyrelsen udgav i august 2020 syv notater om overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet. Notaterne undersøger tilbagetrækningens betydning for livskvalitet, frivilligt arbejde, ulighed, sociale relationer, fritidsaktiviteter, boligforhold og arbejdspladsens rolle i overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet. Notaterne baserer sig på rapporten Overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet – opgørelser baseret på Ældredatabasen.

 

Notatserie om overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet

 

Overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet: Opgørelser baseret på Ældredatabasen

 

Analyse af overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv

 

Sundhedsstyrelsen udgav i januar 2019 en rapport udarbejdet af PwC, der undersøger centrale tendenser i seniorers oplevelse af overgangen fra til livet uden for arbejdsmarkedet, og beskriver hvad udvalgte centrale aktører gør for at understøtte overgangen. Rapporten fremlægger også en række tiltag, der kan fremme en god overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen, fx i forhold til sociale fællesskaber, nye aktiviteter, og helbred.

 

Analyse af overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv

 

Fagligt oplæg: ”Gode ældreliv med trivsel og sundhed”

 

På baggrund af aftalen om satspuljen på ældreområdet 2019-2022 udgav Sundhedsstyrelsen i december 2019 et fagligt oplæg om ”Det gode ældreliv”. Heri udgør den gode overgang til ældrelivet et centralt element. I kapitel 5.3 kan Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at understøtte en god overgang læses. 

 

Fagligt oplæg: Gode ældreliv med trivsel og sundhed

Kilder

Denne side er bl.a. baseret på følgende kilder:

 

Moffatt, S. & Heaven, B. (2017): Planning for uncertainty: Narratives on retirement transition experiences. Ageing & Society, 37(5), 879-898

 

VIVE (2019): Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager – Opgørelser baseret på Ældredatabasen

 

PwC (2019): Analyse af overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv – Afrapportering

 

Sundhedsstyrelsen (2015): Forebyggelse på ældreområdet – Håndbog til kommunerne

 

WHO (2015): World rapport on ageing and health 2015

 

Opdateret 10 SEP 2020