xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forebyggelse blandt ældre

Gode forebyggelsesindsatser er afgørende for, at ældre mennesker kan bevare deres sundhed, trivsel og funktionsevne længst muligt. Sundhedsstyrelsen arbejder med viden og værktøjer, der kan støtte kommunernes forebyggende arbejde på ældreområdet.

Målet med den forebyggende indsats på ældreområdet er, at ældre mennesker kan bevare deres funktionsevne og leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Der er stadig et stort potentiale i forebyggende indsatser for ældre borgere. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en håndbog om forebyggelse på ældreområdet, der skal understøtte kommunernes forebyggende arbejde på området.

Målgruppe

Alle ældre har glæde af bevare deres sundhed og trivsel længst muligt. De forebyggende indsatser i bogen er dog særligt rettet mod ældre over 65 år, der i høj grad klarer sig selv i hverdagen og ikke modtager hjælp og støtte under serviceloven – men som samtidig er i risiko for (yderligere) nedsættelse af funktionsevnen,

Håndbogen henvender sig primært til kommunale ledere og konsulenter, der planlægger og koordinerer forebyggende initiativer på ældreområdet, samt til kommunale medarbejdere i kontakt med ældre borgere.

Forebyggelse på ældreområdet - håndbog til kommunerne

”Ad faktaboks side 137: En nyere gennemgang af forskningen viser, at der er variationer i hvorledes alkoholkoncentrationen for hhv. ældre og yngre, som har drukket det samme, er. Faktaboksen på side 137, hvori der står at der er en forskel på præcis 20% i alkoholkoncentration blandt ældre sammenlignet med yngre, er derfor ikke tilstrækkeligt underbygget”

 

Opdateret 19 MAJ 2021