xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Temadage om følelser, reaktioner og omsorgstræthed i ældreplejen

Deltag i en af de seks temadage landet over, og bliv klogere på følelsesmæssige belastninger, og hvordan I kan håndtere de svære følelser og omsorgstræthed i ældreplejen.

Står du til daglig i det faglige relations- og omsorgsarbejde med ældre borgere, og vil du gerne blive bedre til at genkende og arbejde med de forskellige følelsesmæssige påvirkninger hos dig selv og dine kolleger? Så er temadagen ”Følelsesmæssige reaktioner og omsorgstræthed i ældreplejen” for dig.

Du kommer til at møde sygeplejerske Susanne Sondrup Eriksen eller psykolog Anneke Dapper-Skaaning, alt efter hvor i landet du deltager. Begge er konsulenter på Sundhedsstyrelsens værdighedsrejsehold.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Blik for de særlige vilkår der er i ældreplejen
  • Forståelse for de forskellige begreber indenfor følelsesmæssige belastninger
  • En forståelse for dine egne og kollegaernes reaktioner
  • Et sprog for det der kan være svært at tale om
  • Konkrete modeller til arbejdet med følelsesmæssige belastninger
  • Hvordan du kan minimere og håndtere omsorgstræthed og forråelse på et ledelsesmæssigt, kollegialt og individuelt niveau.

Målgruppe

Målgruppen er ledere og medarbejdere i ældreplejen. Tilmeld dig meget gerne sammen med et par af dine kolleger og en eller flere ledere.

Tid og sted

  • 7. februar på Scandic Jacob Gade i Vejle
  • 8. februar i MBK kursuslokaler i København
  • 11. marts på Radisson Blu Limfjord Hotel i Aalborg
  • 18. april i MBK kursuslokaler i København
  • 25. april på Comwell H.C. Andersen i Odense
  • 7. maj på Scandic Aarhus City - i Aarhus.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Hvis antal tilmeldinger overstiger dette antal, forbeholder Videnscentret sig ret til at afvise interesserede, der ikke tilhører den primære målgruppe, som er medarbejdere og ledere i ældreplejen.

Tilmeld dig