Engelsk

Informationsmateriale: "Gode råd om ny coronavirus til dig, der er arbejdsgiver eller personaleleder"

Som arbejdsgiver eller personaleleder bør du følge Sundhedsstyrelsens generelle råd til befolkningen. Læs bl.a. om, hvordan du forebygger smitte blandt dine medarbejdere, og hvilke medarbejdere, der er i særlige risikogrupper.

19 MAR 2020

I materialet henstille Sundhedsstyrelsen bl.a. til, at arbejdspladser følger de generelle retningslinjer for god hygiejne og iværksætter følgende tiltag for at forebygge smitte:

  • Opfordrer til god hygiejne med med fokus på hyppig og grundig håndvask
  • Så vidt det er muligt sikrer, at der er håndsprit tilgængeligt ved alle indgange.
  • Sikrer god udluftning i alle lokaler.
  • Er opmærksomme på, at medarbejdere med symptomer på sygdom ikke kommer på arbejde.
  • Afholder færre og kortere møder og sikrer fysisk afstand mellem deltagere.
  • Afholder flere telefon- eller videomøder i stedet for fysiske møder.
  • Mindsker den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og undgår sociale aktiviteter på arbejdspladsen.
  • Er omhyggelige med rengøringen – både hjemme og på arbejdspladsen, herunder fokus på afspritning af telefoner, dørhåndtag, tastaturer, tablets m.v.
  • Begrænser deling af mad, og undgår buffet. Maden bør i stedet poitonsanrettes.
  • Sikrer ekstra god hygiejne ved madlavning og anretning.
  • Beder andre om at tage hensyn.