Engelsk

Håndtering af COVID 19: Besøg på institutioner hvor personer fra risikogrupper bor eller har langvarigt ophold

Dokumentet beskriver forebyggelse af smittespredning af COVID-19 i forhold til personer i risikogruppen, der bor på, eller har langvarige ophold på institutioner på sundheds-, social eller ældreområdet, eks. plejecentre, bosteder eller sygehusafdelinger.

RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER, TIL PERSONALE I SUNDHEDS- OG ÆLDRESEKTOREN 17 MAR 2020

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med COVID-19. Det gælder ældre personer, især ældre over 80 år, personer med hjerte-karsygdom, diabetes, lungesygdom, immundefekter og kræft - og ud fra et forsigtighedsprincip gravide. 

En del mennesker i risikogruppen bor på, eller har langvarige ophold på institutioner på sundheds-, social eller ældreområdet, eks. plejecentre, bosteder eller sygehusafdelinger. At grupper af personer, der er i særlig risiko for at få alvorlige forløb ved at blive smittet med COVID19, befinder sig under samme tag, øger selvsagt smitterisikoen for den samlede gruppe. Derfor bør der være særlig opmærksomhed på at forebygge smittespredning i disse miljøer.