xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

COVID-19: Smitte­forebyggelse ved besøg på plejehjem og plejeboliger, aflastnings­pladser, sygehuse, klinikker m.v.

Retningslinjer og informationsmateriale om besøg på blandt andet plejehjem og sygehuse.

ANBEFALINGER OG RETNINGSLINJER 12 NOV 2020

Retningslinjer

Formålet med disse retningslinjer er at komme med anbefalinger til, hvordan besøg på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, sygehuse og klinikker, kan gennemføres på baggrund af sundhedsfaglige anbefalinger med henblik på at forebygge og begrænse smitte med COVID-19 

Retningslinjerne giver anbefalinger om, hvordan man kan gennemføre besøg på steder, hvor beboere og patienter, der er i øget risiko for at få alvorlige sygdomsforløb med COVID-19, bor eller har langvarigt ophold.

Retningslinjerne for besøg henvender sig bredt til ledere af offentlige og private plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt sygehuse og klinikker, på både det somatiske og psykiatriske område og til hygiejneansvarlige, der har ansvaret for at udarbejde lokale retningslinjer, instrukser og rammer for besøg.

Der er tale om 3. version af retningslinjerne. Materialet afløser desuden to retningslinjer, der tidligere har været udarbejdet i forhold til besøg (afpubliceret i september 2020):

  • Retningslinjer om forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg på plejecentre (fra d. 12. maj 2020)
  • Håndtering af COVID 19: Besøg på institutioner hvor personer fra risikogrupper bor eller har langvarigt ophold (fra d. 17. marts).

COVID-19: Smitteforebyggelse ved besøg på plejehjem og plejeboliger, aflastningspladser, sygehuse, klinikker mv.

Versioner

3. version (aktuel version): 12. november 2020

Ændringerne i forhold til tidligere version har særligt karakter af opdateringer i forhold til en række af Sundhedsstyrelsens øvrige retningslinjer samt sproglige præciseringer.

  • Vejledningen er således bl.a. opdateret i forhold til:
  • Præciseringer ift. beskrivelsen af besøgsrestriktioner.
  • Opdatering af henvisninger til andre publikationer
  • Nyt afsnit om besøgendes brug af ansigtsværnemidler iht. midlertidigt lovkrav om mundbind m.v. i sundheds­ og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet og Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19

2. version: 1. juli 2020

1. version: 12. juni 2020


Plakat

Plakat til plejehjem, aflastningsophold, sygehuse og klinikker m.v. (12. juni 2020)

Til besøgende: Beskyt din pårørende og andre - A4 format (webtilgængelig version)

Til besøgende: Beskyt din pårørende og andre - A4 format

Til besøgende: Beskyt din pårørende og andre - A3 format