xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

PrEP ‒ et forebyggende tilbud mod HIV-infektion

  • Asja Kunøe: Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen
  • Gitte Kronborg: Infektionsmedicinsk Afdeling, Amager-Hvidovre Hospital
  • Susan Cowan: Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut

HIV Pre-Exposure Prophylaxis (PrEP) er indført som et forebyggende tilbud mod HIV til personer med særlig høj risiko for HIV-smitte. PrEP er ikke en behandling, der kan tilbydes i almen praksis, men derimod på infektionsmedicinske afdelinger. Henvisning til en infektionsmedicinsk afdeling er nødvendig, hvis man i almen praksis har en patient, for hvem man tror, at PrEP kunne være en mulighed. Derfor er det relevant, at alment praktiserende læger kender til tilbuddet om PrEP for at kunne foretage relevant visitation.

Generelt om PrEP

PrEP er betegnelsen for en forebyggende behandling mod HIV-infektion med antiretroviral medicin – se Faktaboks 1. Medicinen tages før eventuel udsættelse for HIV. Dette er især relevant for en afgrænset mindre gruppe personer med en seksuel adfærd, der gør dem særligt udsatte for smitte med HIV.

De præparater, der anvendes til PrEP, bruges også i behandlingen af HIV, og de virker ved at hæmme det HIV-specifikke enzym revers transkriptase, således at HIV ikke kan reproducere sig selv [1].

PrEP vurderes som værende et centralt farmakologisk supplement til den eksisterende forebyggelsesindsats mod HIV. En indsats, der har fokus på sikker sex, tidlig opsporing og effektiv behandling [2, 3].

PrEP er en effektiv forebyggelse mod HIV-smitte med meget begrænsede sikkerhedsrisici og bivirkninger, som vurderes acceptable i forhold til effekten af behandlingen [4-6].

De aktive antiretrovirale stoffer i PrEP udskilles gennem nyrerne og kan – omend sjældent – give nyreskade. Nyrefunktionen vurderes derfor ved start af og løbende under behandlingen [1, 7].

Regionalt forebyggende behandlingstilbud mod HIV

Regionerne har på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen [3] besluttet, at PrEP kan tilbydes til personer med særligt høj risiko for HIV-smitte – se Faktaboks 2 [7]. Tilbuddet trådte i kraft den 31. januar 2019 og skal evalueres efter et år med henblik på justering. Tilbuddet om PrEP-behandling varetages af regionerne inden for Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i infektionsmedicin via de infektionsmedicinske afdelinger. Som supplement kan den enkelte region vurdere mulighederne for at tilrettelægge behandlingstilbuddet som en udgående funktion fra den infektionsmedicinske afdeling, fx i samarbejde med en klinik for kønssygdomme, AIDS-Fondets checkpoints mv.

Læger i almen praksis kan henvise personer, som vurderes at være i målgruppen, til de infektionsmedicinske afdelinger. Det er speciallægen på den infektionsmedicinske afdeling, der sammen med den pågældende person vurderer, om PrEP-behandling er relevant. Forud for igangsætning af behandlingen gennemgår personen et planlagt undersøgelsesprogram, hvor blandt andet lever- og nyrefunktion kontrolleres.

Den anbefalede forebyggende medicin består af et kombinationspræparat indeholdende to aktive antiretrovirale stoffer, fx emtricitabin og tenofovirdisoproxil, men andre antiretrovirale kombinationer kan også anvendes. Disse lægemidler har udleveringsbestemmelsen »BEGR« (begrænset) og er således hospitalsforbeholdt. Behandlingen består af én daglig tablet. Behandlingen skal i langt de fleste tilfælde fortsætte, så længe man ønsker effekt, og den udleveres vederlagsfrit [1, 7].

PrEP tages vanligvis dagligt, men kan i nogle tilfælde anvendes on demand – altså intermitterende – efter nøje individuel instruks/information og vejledning af speciallæge i infektionsmedicin.

Hvis PrEP påbegyndes, indgår personen i et forløb med regelmæssig kontrol for seksuelt overførte sygdomme inklusive HIV samt løbende kontrol af nyrefunktion. Dette vil for praktiske formål være ensbetydende med fremmøde hver tredje måned til blodprøver, podning og medicinudlevering [7]. Eventuelle øvrige seksuelt overførte sygdomme, der diagnosticeres, behandles på infektionsmedicinsk afdeling. PrEP-behandling fremgår af det fælles medicinkort.

Hvorfor er et behandlingstilbud med PrEP indført?

Danmark har gennem mange år haft en velfungerende indsats med at overvåge, forebygge, opspore og behandle HIV. I 2018 blev der anmeldt 159 personer med nydiagnosticeret HIV, hvoraf 84 var mænd, der har sex med mænd (MSM) [8]. Disse tal har ligget nogenlunde stabilt i de sidste mange år, men de er nu faldende. PrEP er både internationalt og nationalt anbefalet som en effektiv forebyggelsesstrategi for grupper med særlig høj risiko for HIV-smitte. I London er der siden muligheden for udlevering af PrEP i Dean Street-klinikken, som er en klinik for seksuelt overførte sygdomme og primært rettet mod MSM, set et betydeligt fald i antallet af nye HIV-infektioner [9, 10]. Med indførelsen af PrEP som behandlingstilbud forventes også i Danmark et betydeligt fald i det årlige antal ny-smittede med HIV [3].

Faktaboks

 Faktaboks 1. Hvad er PrEP?
  •  PrEP er en effektiv medicinsk forebyggelse af HIV.
  •  PrEP er et supplement til den generelle forebyggelsesindsats mod HIV med fokus på sikker sex, tidlig opsporing og effektiv behandling.
  • PrEP tilbydes af regionerne i et aktuelt behandlingstilbud i målgrupper med høj risiko for HIV-smitte.

 

Faktaboks 2. Hvilke målgrupper kan være omfattet af behandlingstilbuddet om PrEP?
  •  Personer tilhørende gruppen af MSM eller gruppen af transkvinder eller transmænd, der har sex med mænd. Nedenstående kriterier kan bruges som pejlemærker for risikoadfærd
  •  Personen har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, fast kendt HIV-negativ partner tælles ikke med.
  •  Personen har haft syfilis inden for de sidste 24 uger.
  •  Personen har haft klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

 

  

Korrespondance

Asja Kunøe, eub@sst.dk

 

Referencer

  1. Produktresumé for Truvada. www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/truvada-epar-product-information_da.pdf.
  2. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner. 2015. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2015/Anbefalinger-om-forebyggelse-diagnose-og-behandling-af-seksuelt-overf%C3%B8rbare-infektioner.ashx?la=da&hash=F9A750E13E3ED96401C870174E5416EBAEA6612D.
  3. Sundhedsstyrelsen. Forebyggende behandling (PrEP) mod HIV i særlige risikogrupper. 2017. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Notat-vedr PrEP.ashx?la=da&hash=56B28035EB8E86FF714197D3F72658621C6DDD75.
  4. National Institute for Health and Care Excellence. Pre-exposure prophylaxis of HIV in adults at high risk: truvada (emtricitabine/tenofovir disoproxil). Evidence summary. 2016. www.nice.org.uk/advice/esnm78/resources/preexposure-prophylaxis-of-hiv-in-adults-at-high-risk-truvada-emtricitabinetenofovir-disoproxil-pdf-1502681172406981.
  5. Fonner VA, Dalglish SL, Kennedy CE et al. Effectiveness and safety of oral HIV preexposure prophylaxis for all populations. AIDS 2016;30:1973-83. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27149090.
  6. Chou R, Evans C, Hoverman A et al. Pre-exposure prophylaxis for the prevention of HIV infection: evidence report and systematic review for the US Preventive Services Task Force. JAMA 2019;321:2214-30.
  7. Danske Regioner. Anbefalinger vedr. ibrugtagning af PrEP. 2019. www.regioner.dk/media/10858/anbefaling-prep.pdf.
  8. Statens Serum Institut. Hiv 2018. EPI-NYT 2019. Uge 44. www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2019/uge-44---2019.
  9. Nwoko N, Hill A, McOwan A et al. Rapidly declining HIV infection in MSM in central London. Lancet HIV 2017;4: e482-e483.
  10. Punyacharoensin N, Edmunds WJ, De Angelis D et al. Effect of pre-exposure prophylaxis and combination HIV prevention for men who have sex with men in the UK: a mathematical modelling study. Lancet HIV 2016;3:e94-e104.

 

Opdateret 09 DEC 2019