Engelsk

Demens­rejseholdets teori og metoder - Gode råd til dig, der skal implementere

Rapporten beskriver den teoretiske baggrund for tilrettelæggelsen af Demensrejseholdet.

15 MAJ 2019

Rapportens sigte er at klæde de strategiske niveauer i kommunerne - ledere, konsulenter, udviklingssygeplejersker, demenskoordinatorer m.v. på til selv at implementere og understøtte kompetenceudvikling og processer på plejehjem, demenscentre og i hjemmepleje for at øge livskvaliteten for borgere med demens, forbedre arbejdsmiljøet og højne arbejdsglæden for medarbejderne.

Ligeledes er sigtet, at rapporten kan være til gavn for dem, som har været igennem indsatsen, men som ønsker at forfine eller fastholde metoder yderligere.

Formålet med rapporten er at belyse:

  • den teoretiske baggrund for indsatsen og de anvendte metoder,
  • mulige opmærksomhedspunkter og faldgruber og 
  • tips og tricks til implementering og anvendelse af metoder og teorier undervejs.

Demensrejseholdet har været på besøg i 14 kommuner og arbejdet med praksisnær kompetenceudvikling på 50 plejecentre. Her har Demensrejseholdets konsulenter uddannet nøglepersoner i metoder til at styrke den faglige tilgang og dermed plejen og omsorgen for mennesker med demens.