xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling

I 'Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling' fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet.

ANBEFALINGER OG RETNINGSLINJER, HÅNDBØGER 13 DEC 2018

Håndbogen samler evidensen for børn og unge, voksne, ældre og gravide, som tidligere har været behandlet i forskellige publikationer fra Sundhedsstyrelsen.

Håndbogen er en revideret version af håndbogen fra 2004 og publikationerne Del II Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed (2005) og Fysisk aktivitet og ældre (2008). DEL III om fysisk træning som behandling er senest opdateret i 2018.

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling

494 sider.

Håndbogen består af tre dele:

Del 1: Anbefalinger for fysisk aktivitet

I del 1 præsenteres anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge, voksne, ældre og for gravide. Evidensen for anbefalingerne diskuteres og sammenfattes for hver målgruppe i særskilte kapitler. Historikken for udformningen af anbefalingerne beskrives ligeledes.

Kapitler

Del 1 indeholder kapitler om Børn og unge, voksne, ældre og gravide. Hver kapitel har følgende afsnit:

  • Evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet
  • Resultater
  • Diskussion af anbefalingerne

 

Del 2: Fysisk aktivitet som primær forebyggelse

Del 2 omhandler fysisk aktivitet som forebyggelse, det vil sige som middel til at undgå sygdomsudvikling blandt raske.

Del 2 er underopdelt i mere detaljerede kapitler, som indeholder beskrivelser af evidensen for målgrupperne børn og unge, voksne, ældre og gravide.

Hvert kapitel afsluttes med en sammenfatning af evidensen i forhold til målgruppen. Herudover diskuteres metodiske udfordringer i relation til gennemførelse af epidemiologiske studier på området. Der indgår referencelister.

Kapitler

  • Fysisk aktivitet hos børn og unge
  • Fysisk aktivitet hos hos voksne
  • Fysisk aktivitet hos hos ældre
  • Fysisk aktivitet og graviditet

 

Del 3: Fysisk træning som behandling

Gennem de senere år er der akkumuleret betydelig viden om det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som behandling ved en lang række sygdomme, også sygdomme, som ikke primært manifesterer sig som lidelser i bevægeapparatet.

I del 3 bliver det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som terapi fremlagt for 31 forskellige lidelser/sygdomme, syndromdiagnoser eller risikotilstande.

Del 3 er også udgivet som en selvstændig udgivelse: Fysisk træning som behandling - 31 lidelser og risikotilstande

Kapitler

  • Angst
  • Apoplexia cerebri (slagtilfælde)
  • Artrose (Slidgigt)
  • Astma bronchiale (astma)
  • Cancer (kræft)
  • Claudicatio intermittens (Vindueskiggersyndrom)
  • Cystisk fibrose (sejslimssygdom i lungerne)
  • Demens
  • Depression
  • Diabetes type 1
  • Diabetes type 2
  • Fibromyalgi (diffus ømhed i musklerne)
  • Hjertesvigt
  • Hyperlipidæmi (stigning af fedt i blodet)
  • Hypertension (forhøjet blodtryk)
  • Infektioner, akutte
  • Iskæmisk hjertesygdom (mangel på blodforsyning til hjertemusklen)
  • Kronisk obstruktiv lungesyndrom
  • Kronisk træthedssyndrom / Myalgisk Encephalomyelitis
  • Kronisk nyresygdom
  • Mavetarmsygdomme
  • Metabolisk syndrom
  • Multipel sklerose
  • Osteoporose (knogleskørhed)
  • Overvægt
  • Parkinsons sygdom
  • Polycystisk ovariesyndrom (cyster på æggestokkene)
  • Reumatoid artrit (kronisk inflammatorisk ledsygdom)
  • Rygsmerter
  • Skizofreni
  • Stress