xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hånd-, fod- og mundsyge

Hånd-, fod- og mundsygdom (hand-, foot- and mouth disease) er en kortvarig virussygdom med udslæt på hud og slimhinder. Ses især hos små børn og især om sommeren, men voksne kan også smittes.

Information om hånd-, fod- og mundsyge

Smitte

Smitten spredes via hænder eller genstande forurenet med luftvejssekret, afføring eller med væske fra blærerne. Smitten spredes som kontakt eller dråbesmitte. Ofte sker smitten fra raske smittebærere.

Symptomer

Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er omkring 5 dage for mundhulelæsioner og 7 dage for hudelementerne. Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættet første tegn på sygdom. I munden og specielt på hænder og fødder opstår små røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Oftest er sygdommen overstået efter 1 uges tid.

Behandling

Der er ingen behandling for sygdommen.

Børn med hånd-, fod- og mundsygdom kan komme i institution, hvis barnet i øvrigt er rask, dvs. når det er feberfrit, almentilstanden er upåvirket, og det kan deltage aktiviteter som vanligt.

Opdateret 03 FEB 2023