xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Donation efter cirkulatorisk død (DCD)

Med en bred politisk aftale blev der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Dette kaldes 'Donation efter cirkulatorisk død' (DCD).

I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald. Dette er også tidligere blevet omtalt som hjertedødskriteriet. Hjertedød er dog en misvisende betegnelse, da døden forårsages af ophør af blodcirkulationen og ikke af, at hjertet dør, hvorfor der anvendes betegnelsen cirkulatorisk død.

Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden indførelsen af hjernedødskriteriet, har det været praksis i Danmark, at der kun udtages indre organer fra hjernedøde, da cirkulation og dermed ilttilførslen til donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator.

Donation af hornhinder efter cirkulatorisk død er dog fortsat i Danmark siden 1990, da hornhinder ikke på samme måde er afhængig af ilttilførslen. Der er altså ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium, men at man udvider brugen af DCD til også at kunne anvendes ved donation af de indre organer.

Potentielle DCD-donorer er ikke en helt ny patientgruppe

De personer, der efter deres død kan give organer efter det cirkulatoriske dødskriterium, vil være patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling, som det også er praksis ved donation fra hjernedøde.

Man konstaterer hjernedøden gennem flere forskellige tests. Der vil i nogle tilfælde gå lang tid, inden alle reaktioner fra hjernen er stoppet. Derfor er det ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve.

I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere, at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan være organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).

Den faglige udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at anvende større organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor døden konstateres efter det traditionelle dødskriterium med uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

I 2020 blev DCD anvendt i 13 europæiske lande, og det er indført i både Sverige og Norge. Derudover bliver kriterierne fra den udvidede DCD også brugt i bl.a. USA og i Australien.

Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død

Høringsnotat anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død

Oversigt over høringssvar og peer review – Anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)

DCD og organdonation

Hvad betyder det, når man donerer organer efter cirkulatorisk død (DCD)?

Organdonation kan blive en mulighed efter man er konstateret død. 
Efter sundhedsloven kan en person konstateres død, hvis der er:  

  • uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)
  • uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)

Donation efter cirkulatorisk død betyder derfor, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejrtrækningen ophørt. Tidligere har man kun kunnet donere de indre organer efter hjernedød.

 

Hvornår er organdonation efter cirkulatorisk død mulig?

I Danmark har det indtil nu kun været muligt at donere de indre organer fra patienter, som er konstateret døde ved, at deres hjernefunktion er ophørt. Det kaldes også for hjernedød. 

Det er ikke altid, at en patient kan erklæres hjernedød - også selvom personen har en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå. Herefter konstateres, at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter tidligere praksis ikke kunne være blevet organdonor, bortset fra ved donation af hornhinder.

 

Hvilke personer kan blive organdonorer?

Det, der er fælles for både donation efter cirkulatorisk død og donation efter hjernedød er, at patienten inden døden er blevet indlagt med en dødelig skade i hjernen på en af landets intensivafdelinger. Her har personalet gjort alt, hvad de kan for at redde patientens liv, men trods behandlingen, har det ikke været muligt, og patienten dør. Først herefter kan organdonation blive en mulighed.

Er DCD noget nyt?

Nej, før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, kunne man donere nyrer og hornhinder efter cirkulatorisk død. De øvrige organer kunne ikke tilføres nok ilt under forløbet til at organerne kunne anvendes til transplantation. Indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 gjorde det muligt at transplantere flere organer, herunder også hjerte, lunge og lever. I dag er der kommet nye metoder, der gør, at de indre organer kan bruges til organdonation ved cirkulatorisk død, og derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med faglige eksperter på området vurderet, at DCD vil kunne give flere organer af god kvalitet til transplantation. Derfor har et enigt folketing også besluttet at indføre det.

Hvorfor udvides brugen af DCD i Danmark?

I Danmark er der ca. 100 personer om året, som ender med at blive organdonorer efter deres død, som betyder at 300-400 personer hvert år modtager et nyt organ. Samtidig står der 300-400 personer på venteliste til et nyt organ hvert år. Ved at udvide muligheden for at bruge organer efter cirkulatorisk død vil flere alvorligt syge mennesker få mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Samtidig kan man også efterkomme flere danskeres ønske om at donere organer efter deres død.

Hvorfor er donation efter cirkulatorisk død (DCD) ikke indført tidligere? 

Indtil indførelsen af hjernedødskriteriet kunne man udtage nyrer og hornhinder efter cirkulatorisk død, men ikke de større organer, som f.eks. hjertet, da disse organer ikke kan klare sig særlig længe uden ilt. Den faglige og teknologiske udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at anvende indre organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor døden konstateres efter uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at kvaliteten af de fleste organer, der transplanteres efter cirkulatorisk død (DCD), er sammenlignelige med de organer, man transplanterer efter hjernedød. Derfor giver det nu mening at udvide anvendelsen af DCD til flere organer.

Indfører vi et nyt dødskriterium – cirkulatorisk død?

Der bliver ikke indført et nyt dødskriterium. I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som også kaldes cirkulatorisk død.

Det nye er, at brugen af donation efter cirkulatorisk død bliver udvidet til også at omfatte kroppens indre organer f.eks. nyrer, lunger, lever og hjerte. Siden 1990, hvor hjernedødskriteriet blev indført, er der kun doneret hornhinder efter cirkulatorisk død.      

Hvad er forskellen på hjernedød og cirkulatorisk død?

Ved hjernedød kommer der ikke længere blod og ilt til hjernen, og al hjernefunktion holder op. Hjertet vil derefter holde op med at slå, og vejrtrækningen vil stoppe. Konstatering af hjernedød anvendes kun i forbindelse med organdonation. Her opretholdes kroppens funktioner midlertidigt ved hjælp af en respirator og medicin i en periode, så organdonation kan blive en mulighed.

Ved cirkulatorisk død holder hjertet op med at slå, og vejrtrækningen stopper. Blodet vil derfor ikke længere blive cirkuleret rundt i kroppen, heller ikke til hjernen, som vil gå til grunde og døden indtræder. Det er den måde, som langt de fleste konstateres døde på. 
 

Hvad er aftalt politisk?

I 2019 blev der med en bred politisk aftale enighed om at styrke transplantationsområdet ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. 

Hvad siger lovgivningen?

Efter Sundhedslovens § 176 kan en persons død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Der er derfor ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium. Samtykket til organdonation efter gældende lov forudsætter at man har taget stilling til organdonation efter sin død, men ikke hvordan døden konstateres. Det er dermed ikke et lovkrav, at organdonation kun kan finde sted efter konstatering af hjernedød
 

Hvorfor laver Sundhedsstyrelsen anbefalinger for DCD?

Sundhedsstyrelsen udarbejder faglige anbefalinger for, hvordan brugen af DCD kan udvides i Danmark til også at omfatte de indre organer. Det udvider potentialet for donation ud over de rammer, der i dag er for donation efter hjernedød. Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er at sikre en national ramme for udvidelse af DCD i Danmark med understøttelse af høj kvalitet og ensartede procedurer på tværs af landet.

Hvilke lande anvender DCD?

Stadigt flere lande indfører DCD, fordi det betyder flere organer til transplantation og dermed hjælp til syge patienter på ventelisterne. DCD bruges allerede i flere europæiske lande, herunder Norge, Sverige og Finland.

DCD-forløb og organer til transplantation

Hvilke patienter kan donere efter cirkulatorisk død? 

De personer, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med så svære skader i hjernen, at de vil dø af dem. Det kan være som følge af en stor hjerneblødning, eller efter at hjernen har været uden ilt i for lang tid, som man fx ser efter et længerevarende hjertestop. 

Lægerne har forinden gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men uden det er muligt. Det bliver først vurderet, om organdonation er en mulighed, når det står klart at patienten ikke kan overleve, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død. Derudover skal organerne være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne.  


Hvilke organer kan man donere efter cirkulatorisk død?

I Danmark står langt flest patienter på ventelisten til nye organer, på venteliste til en ny nyre. Udenlandske erfaringer med DCD viser, at det især er nyre- og lunger, der kan transplanteres. I de senere år er der også flere patienter, der har modtaget en ny lever eller et nyt hjerte fra donorer, der er cirkulatorisk døde.  Indførelsen af donation efter cirkulatorisk død vil derfor få betydning for rigtig mange mennesker, som venter på et organ.

Kan de pårørende tage afsked?

Ja. Et donationsforløb er også et afskedsforløb for de pårørende.

Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til, at de pårørende kan tage afsked. Det gælder, uanset om afdøde skal være organdonor eller ej, og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.

Hvordan vurderer man, at en person er død efter hjernedød og cirkulatorisk død?

Lægerne følger forskellige procedurer, og gennemfører forskellige undersøgelser, når patienten skal erklæres død. Ved donation efter hjernedød skal lægerne konstatere, at der er uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Ved donation efter cirkulatorisk død skal lægerne konstatere, at der er uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Hvorfor giver man ikke hjertemassage for at sætte hjertet i gang igen, så patienten kan overleve?

Når organdonation bliver mulig, er der tale om uafvendeligt døende patienter. Det betyder, at patienterne, uanset om der skal være organdonation eller ej, inden for ganske kort tid vil dø af den svære hjerneskade, de har pådraget sig. Da det er hjerneskaden, der fører til døden, vil forsøg med hjertemassage eller anden form for genoplivning ikke kunne redde patientens liv. 

Er kvaliteten af organerne, der kommer fraDCD-donorer lige så god, som de organer der kommer fra hjernedøde donorer?

Lægerne transplanterer kun egnede organer med det sigte at give modtageren af organet en ny chance i livet. De internationale erfaringer med DCD viser, at resultaterne og kvaliteten af organerne i stort omfang er på niveau med organer transplanteret fra hjernedøde donorer. 

Hvad er 'no touch periode', og hvorfor varer den fem minutter? 

No touch perioden i forbindelse med DCD er det tidsrum, der skal gå, fra hjertet stopper og patienten holder op med at trække vejret, til lægerne kan konstatere dødens indtræden. I no touch perioden observerer lægerne for, om hjertet går i gang af sig selv, men må ellers ikke foretage sig noget. No touch perioden er i anbefalingerne sat til fem minutter, baseret på erfaringerne fra internationale studier og erfaring fra andre lande. No touch perioden skal ikke være for kort, men heller ikke for lang. De fem minutter sikrer, at døden er indtrådt samtidig med, at organerne bevares bedst muligt, så de kan gives til modtagerne.

Hvad er Dead Donor Rule?

Dead Donor Rule betyder, at døden skal være indtrådt, før organer må udtages til transplantation. Denne regel er generelt anerkendt i forbindelse med organdonation fra afdøde.

Er der større sandsynlighed for at man vågner op igen efter konstatering af cirkulatorisk død end ved konstatering af hjernedød?

Nej, når man er død, kan man ikke vågne op igen. Det gælder, uanset om døden er konstateret efter det ene eller det andet kriterium. Lægerne foretager undersøgelser, som med sikkerhed kan fastslå, at døden er indtrådt.  

Organdonation generelt

Hvordan tilkendegiver man sin stillingtagen til organdonation?

Der er tre gyldige måder at tage stilling til organdonation på i Danmark:

  • I organdonorregistret via sundhed.dk

  • På et donorkort som man skal bære på sig

  • Mundtlig tilkendegivelse til sine pårørende

Hvor mange danskere har taget stilling til organdonation?

To ud af tre danskere har taget stilling til organdonation på en af de tre gyldige måder.

Hvor gammel skal man være for at give samtykke til organdonation?

I Danmark er det muligt for unge fra 15 år at give samtykke til organdonation. Hvis en donation bliver aktuel, inden personen er fyldt 18 år, kan forældrene dog modsætte sig donationen.

Kan man blive for gammel til at være organdonor?

Der er ingen øvre grænse. Den ældste organdonor i Danmark var 92 år.

Kan man blive organdonor selvom man har en sygdom?

Alder, sygdomme og/eller livsstil er ikke en hindring for at blive organdonor. Skulle situationen opstå, vil lægerne undersøge, om organerne kan bruges til transplantation, og om der er match på ventelisterne.
Opdateret 07 MAR 2023