xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Danskernes holdning til organdonation

Sundhedsstyrelsen gennemfører jævnligt holdningsundersøgelser blandt danskerne om organdonation. Den seneste er fra 2021, og den viser, at danskerne stadig er positive over for organdonation.

Fra man fylder 15 år kan man registrere sin holdning til organdonation i Organdonorregistret. Den seneste opgørelse i registret fra 30. juni 2022 viser, at hver fjerde dansker har registreret sig. Ud af de registrerede siger over 90% ja til organdonation med enten fuld eller begrænset tilladelse.

I september 2021 har over 1000 danskere over 15 år besvaret et spørgeskema om deres holdning til organdonation. Undersøgelsen viser, at otte ud af ti har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation, mens under to procent siger de har en negativ holdning. I alt har ca. to ud af tre tilkendegivet deres holdning til organdonation ved enten at registrere sig i organdonorregistret, udfylde et donorkort eller fortælle det til deres pårørende.

Resultaterne fra den seneste holdningsundersøgelse er samlet i rapporten ’Holdningsundersøgelse om organdonation 2021’. Resultaterne stemmer overordnet overens med tidligere undersøgelser.

 

Se rapporten ’Holdningsundersøgelse om organdonation 2021’

Bilag: Data til rapporten

Opdateret 30 SEP 2022