Spørgsmål og svar om vaccination
Hvad består en vaccine af?
Vacciner kan indeholde dele fra dræbt virus eller bakterier (fx pneumokokvaccinen). Vacciner kan også bestå af virus eller bakterier i levende, men svækket form (fx MFR-vaccinen).
Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampevaccinen), eller af viruslignende partikler, der er fremstillet ved hjælp af genteknologi (fx HPV-vaccinen).
Hvordan virker en vaccine?
Et barn, der bliver vaccineret, danner antistoffer. Antistoffer er immunforsvarets våben mod virus og bakterier. Man danner antistoffer over for en bestemt sygdom enten ved at blive vaccineret mod den, eller fordi man har haft sygdommen. Når man har dannet antistoffer, er man immun over for den pågældende sygdom.
Immunsystemet kan huske det, hvis et barn senere møder den virus eller bakterie, det er vaccineret mod. Her vil antistofferne forebygge, at man bliver smittet og syg.
Kan mit barn få flere vacciner samtidigt?
Ja. Undersøgelser af vacciner har vist, at der kan vaccineres mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal stikkes færre gange.
Hvor skal mit barn stikkes?
Det afhænger af den enkelte vaccine, hvor på kroppen barnet bliver vaccineret. Normalt vaccinerer lægen dog små børn i låret og større børn i overarmen.
Kan et sygt barn blive vaccineret?
Det er op til lægen at vurdere, om dit barn er for sygt til at blive vaccineret. Dit barn kan godt blive vaccineret, selv om det er lidt forkølet. For at beskytte de mindste børn mod fx kighoste, er det vigtigt, at vaccinerne gives på det tidspunkt, der anbefales i børnevaccinationsprogrammet. Spørg derfor altid din læge først, hvis du overvejer at udsætte en af dit barns vaccinationer.
Kan man udsætte en vaccination?
Vi anbefaler, at man overholder de tidspunkter, der er angivet i denne pjece, men af forskellige grunde kan det selvfølgelig være nødvendigt at udsætte en vaccination. Det bør du i så fald tale med lægen om.
Dit barn skal ikke nødvendigvis begynde forfra på en vaccinationsserie, hvis en vaccination bliver udsat.