Rygning og folkesundhed
Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark.
Opgørelser viser, at der hvert år dør ca. 13.600 borgere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning.
Det er estimeret, at op imod halvdelen af de personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen, lever i gennemsnit 8-10 år kortere end personer, som aldrig har røget. Rygning er derfor også en af de væsentligste årsager til den relativt dårlige udvikling i danskernes gennemsnitlige levetid, sammenlignet med andre lande.
Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, herunder særligt lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Uanset hvor lidt man ryger, er rygning relateret til en øget risiko for sygdom.
Statens Institut for Folkesundhed har i forbindelse med rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” estimeret, at rygning medfører ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og pleje blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere.
De estimerede ekstra omkostninger omfatter:
- sekundærsektoren: somatiske og psykiatriske indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg
- primærsektoren: kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, laboratorieundersøgelser, tandlæge og terapeuter
- receptpligtig medicin
- kommunal hjemmehjælp/praktisk hjælp.