xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Center for Sundhed og Digitale Medier

Digitale medier er blevet en naturlig del af vores liv. Vi har døgnet rundt adgang til viden, underholdning og kontakt med nære og fjerne relationer. Sundhedsstyrelsen indsamler viden om, hvilken betydning vores digitaliserede liv har for vores sundhed og trivsel for at udbrede den til beslutningstagere og borgere.

Mobiltelefoner, tablets og computere er blevet et naturligt og personligt redskab, som kan give os adgang til alt fra viden, underholdning og kontakt til omgivelserne på hvilket som helst tidspunkt af døgnet.

Børn bliver i dag født ind i en digitaliseret verden, hvor de kan have kontakt til venner og fællesskaber digitalt i lige så høj grad som det fysiske samvær. Hvordan påvirker det deres liv og deres sundhed? Det er bl.a. det, Center for Sundhed og Digitale Medier undersøger. 

Aktiviteter i Center for Sundhed og Digitale Medier

Litteraturstudier

Der udføres 9 litteraturstudier inden for temaerne:

  • Søvn – En undersøgelse af hvilken betydning børn og unges brug af digitale medier har for deres søvn (alder 0-15 år og 16-25 år)
  • Fysisk aktivitet – En undersøgelse af hvilken betydning børn og unges brug af digitale medier har for deres fysiske aktivitet (0-15 år og 16-24 år)
  • Relationer og fælleskaber – En undersøgelse af hvilken betydning børn og unges brug af digitale medier har for deres relationer og fællesskaber blandt venner og i familien (0-15 år og 16-24 år)
  • Oplevet stress – En undersøgelse af sammenhængen mellem børn og unges brug af digitale medier og oplevet stress (0-15 år og 16-24 år).
  • Internet gaming disorder og problemtatisk gaming – En undersøgelse af forekomst, karakteristika og udvikling over tid (5-18 år)

Webinar

På webinaret ”Et sundhedsperspektiv på 0-15 årige børn og unges digitale liv” den 2. november 2020 blev Sundhedsstyrelsens seks anbefalinger om børn, unges og forældres brug af skærm præsenteret. Webinaret var for ledere og medarbejdere på tværs af forskellige myndigheder, organisationer og sektorer. 

Læs mere om webinaret

Om Sundhedsstyrelsens Center for Sundhed og Digitale medier

Børn og unges digitale liv er et nyt fokus i Sundhedsstyrelsen, og der er i 2019-2022 afsat 2,5 mio kr. årligt i perioden til Center for Sundhed og Digitale Medier finansieret via satspuljen. Baggrunden for centrets arbejde er et grundsyn om, at børn og unge skal have et sundt og godt liv, hvor de bl.a. indgår i gode trivselsfremmende fællesskaber.

 

Center for Sundhed og Digitale Medier har fokus på børn, unge og deres forældre og det undersøges bl.a., hvordan den fysiske og mentale sundhed bliver påvirket af brugen af digitale medier ved at se på børns:

  • Fysiske aktivitet
  • Søvn
  • Relationer og fællesskaber
  • Oplevelse af stress
  • Hjerne

 

Centrets arbejde vil være relevant for borgere, fagprofessionelle og beslutningstagere

 

Sundhedsstyrelsens Center for Sundhed og Digitale Mediers kerneopgave er at indsamle forskningsbaseret viden på området og at formidle viden om skærmens betydning for familiers fysiske og mentale sundhed. 

Sundhedsstyrelsen ser på digital mediebrug overordnet, fx på sociale medier, gaming og underholdning, og har ikke fokus på konkrete medieplatforme. Det vil sige, at centret kan sige, hvad der er af viden på nuværende tidspunkt om betydningen af at ”bruge en skærm”, men ikke kan udtale sig om betydningen af at bruge specifikke spil eller sociale medier.

 

Centret ser på, hvilken betydning brugen af skærm har for søvn, fysisk aktivitet, relationer og fællesskaber, samt stress. Desuden har centret fået udarbejdet en rapport om internet gaming disorder, hvor der er set på forekomsten, karakteristika og udviklingen over tid. 

Der er sat et årsværk af i Sundhedsstyrelsen til at drive centret. Centrets arbejde består primært i at få gennemført og formidlet viden fra litteraturstudier, der bliver udarbejdet af forskningsinstitutioner i Danmark.

Rådgivende organ

Det Rådgivende organ bidrager til Center for sundhed og digitale mediers strategiske retning og har en rådgivende funktion i forhold til de temaer, som centeret tager op.

 

Det Rådgivende organ består af eksperter og beslutningstagere med viden om digital sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse samt børne- og ungeområdet. Det Rådgivende organ mødes to gange årligt til status af nuværende aktiviteter og drøftelse af de fremtidige aktiviteter.

 

Kommissorium for det rådgivende organ

 

Det rådgivende organ består af følgende medlemmer:

  • Niels Sandø – Enhedschef, Forebyggelse og ulighed, Sundhedsstyrelsen
  • Malene Boas – Overlæge og Formand for Dansk Pædiatrisk Selskab
  • Unni Dokkedal - Videns- og analysemedarbejder, ph.dk, Psykiatrifonden
  • Anna Paldam Folker – Forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed
  • Albert Gjedde - Professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet
  • Stine Liv Johansen – Lektor, Center for børns litteratur og medier, Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge
  • Ane Sophie Lindegaard Pedersen - Fuldmægtig, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Naja Hulvej Rod – Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Bjørn Schaumann - Underviser, Erhvervsakademi Dania, Skole og Forældre 
  • Andreas Lieberoth Wadum – Lektor, Institut for Kultur og Samfund, DPU Aarhus Universitet
  • Trine Flensborg-Madsen - Lektor, Institut for Medicinsk Psykologi, Københavns Universitet
     

Habilitetserklæringer for medlemmer af det rådgivende organ

Opdateret 08 FEB 2023