Engelsk

Gratis kursusforløb 2019

Vil du have nye værktøjer og metoder til at arbejde med værdighed for de ældre borgere? Ønsker du mere viden om aspekter, der knytter dig til et godt og værdigt ældreliv?

På Videnscenter for værdig ældreplejes praksisnære kurser får du mulighed for at styrke din faglighed og få redskaber til at muliggøre den ældres selvbestemmelse og dermed understøtte oplevelsen af tryghed, meningsfuldhed og livskvalitet i et værdigt møde med den ældre og dennes pårørende. 

Det får du ud af kurset

Kurset medvirker til at skabe innovative medarbejdere, der gennem kommunikation, samarbejde og refleksioner i egen praksis, skaber handlekraftige løsninger i hverdagen til gavn for det værdige ældreliv. 

  • Du får mere viden om forskellige perspektiver på værdighed og værdig ældrepleje, samt kommunikation og samarbejde med den ældre og dennes pårørende. 
  • Du får innovative grundkompetencer, værktøjer og metoder til at kunne afdække den ældres ønsker og behov på udvalgte områder, eksempelvis selvbestemmmelse, måltider og døgnrytmer og aktiviteter
  • Du får kompetencer og redskaber til at kunne iværksætte små, men handlekraftige forandringer i hverdagen med udgangspunkt i den enkelte borger. 

Fagligt indhold

Kurset er et læringsforløb, som er orienteret mod at skabe forandringer i praksis og innovative medarbejdere med fokus på at understøtte mere værdighed i ældreplejen. 

På kurset arbejder vi bl.a. med følgende emner:  

  • Hvordan forstår vi værdighed - med udgangspunkt i de seks værdier, i værdighedspolitikkerne. (Livskvalitet, selvbestemmelse, en værdig død, mad og ernæring, pårørende, samt kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng)
  • Kommunikation og samarbejde med den ældre og dennes pårørende. 
  • Redskaber og metoder til at sætte sig i den andens sted - perspektivskifte. 
  • At strække sine ører - lytningens kunst.
  • De små grebs store effekt - konkrete metoder til at skabe forandringer i daglig praksis. 
  • Perspektiver og metoder til faglig refleksion. 

Der tages udgangspunkt i deltagernes egen praksis, som kan fokusere sig på alle aspekter af værdighed i ældreplejen. 

Undervisningsform

Tilrettelæggelsen af undervisningen igennem aktionslæring og peer learning (læring mellem ligestillede) åbner op for muligheden for at koble din nye viden til din egen praksis, som du i tæt sparring med undervisere og andre deltagere får inspiration til at udvikle. 

Deltagere

Medarbejdere i ældreplejen med direkte borgerkontakt - det gælder både offentlige og private leverandører. Den primære målgruppe er SOSU-assistenter og -hjælpere, men også andre medarbejdergrupper som sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, diætister m.fl. er velkomne. 

For at understøtte de bedste betingelser for efterfølgende transfer af viden og læring, er det et krav, at der deltager minimum 3 (og max 7) medarbejder fra samme arbejdsplads / enhed. På denne måde er der bedre mulighed for efterfølgende refleksion og konkrete tiltag i fællesskab. 

Praktisk information

Kurset udbydes som et fem-dages kursus, hvoraf den ene dag (onsdag) foregår i egen praksis med øvelser. 

De praksisnære kursusforløb er gratis at deltage på. 

De praksisnære kursusforløb afholdes følgende dage og steder (klik på sted og dato for at komme til tilmelding)

Praktisk information: 

Kurset udbydes som et fem-dages kursus, hvoraf den ene dag (onsdag) foregår i egen praksis med øvelser. 

De praksisnære kursusforløb er gratis at deltage på. 

De praksisnære kursusforløb afholdes følgende dage og steder (klik på sted og dato for at komme til tilmelding)

Aarhus: 23-27 september, 2019 – Lukket for tilmelding

Hillerød: 23-27 september, 2019Roskilde: 4-8 november, 2019

Holstebro: 4-8 november, 2019

Opdateret 03 JUN 2019