xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Gratis diplom 2021

Vil du blive bedre til at drive organisatoriske forandringsprocesser på din arbejdsplads, der understøtter mere værdighed i ældreplejen, også når der er travlhed og borgerne har komplekse problemstillinger? Så kan du tage et gratis diplommodul i forandringsledelse - Værdighed i ældreplejen.

Vidensenter for værdig ældrepleje udbyder diplommoduler på 5 ects-point. 

Fagligt indhold

Du vil få viden om:

  • De værdighedsdilemmaer der opstår i organisationen i spændingsfeltet mellem en travl produktiv hverdag og borgerens individuelle behov og ønsker
  • Værdighed i ældreplejen, ud fra din kommunes værdighedspolitik
  • Aktionslæring og domæneteori med brug af metoden VIPS
  • Ledelse af møder der skaber værdi og mening
  • Facilitering som proces og håndværk
  • Ledelse af læreprocesser i grupper

Målgruppe

Modulet er for dig, der er leder eller har ansvar for udviklingsprocesser i en kommunal, privat eller selvejende plejeenhed, der arbejder med ældrepleje som kerneområde. Du er selv sundhedsprofessionel evt. suppleret med lederuddannelse.

Der er i tilrettelæggelsen af modulet taget udgangspunkt i, at man deltager min 2 – maks 5 personer fra hver kommune / arbejdsplads, idet man undervejs på modulet skal arbejde i grupper med konkrete forandringsprocesser på egen arbejdsplads.

Undervisningsform

Der vil være vekslen mellem teoretiske oplæg og refleksiv dialog. Der arbejdes gennem hele modulet i studiegrupper.

Modulet kan overgå til et onlinemodul i henhold til gældende Covid-19 anbefalinger på afviklingstidspunktet.

Læs mere om modulet og adgangskrav

Opdateret 05 NOV 2020