xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Akkrediterede ydelser ved Standarddosimetrilaboratoriet (SDL)

SDL ved Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

  • kalibrerer ionkamre til brug på blandt andet sygehuse, især inden for stråleterapi.
  • kontrollerer miljødosimetre (dosishastighedsmålere) til brug for strålebeskyttelse på sygehuse, i industrien eller beredskab.
  • bestråler dosimetre til brug for egenkontrol af laboratorier, der gennemfører individuel dosisovervågning baseret på anvendelse af persondosimetre, eller som udlæser dosimetre til  undervisningsbrug.

SDLs sekundærstandard for absorberet dosis i vand og kerma til luft: FC65-G. SDLs arbejdsstandard er et kammer af samme type.

Metoder, enheder og strålekvaliteter

 

Ionkamre kalibreres med hensyn til absorberet dosis i vand. Strålekvaliteten i SDL er Kobolt-60. Metoden bygger på IAEA TRS nr. 398:2004.

 

Miljødosimetre kontrolleres med hensyn til kerma til luft eller miljødosisækvivalent i Cæsium-137, Kobolt-60 samt Americium-241. Metoden bygger på DS/EN 60846-1:2014.

 

Persondosimetre kan bestråles i miljødosisækvivalent, persondosisækvivalent eller retningsbestemt dosisækvivalent; alle i Cæsium-137, Kobolt-60 samt Americium-241 og evt. tilhørende fantom. Metoden bygger på ISO 4037-3:2019.

 
Rados og G10

Typer af miljødosimetre fra forskellige producenter. Venstre: Rados RDS-120, højre: Thermo RadEye G-10.

Kalibrering


Ved en kalibrering af et instrument bestemmes en faktor (kalibreringsfaktor), som instrumentets visning skal multipliceres med for at få den målte værdi i den ønskede enhed. Dette gøres ved at sammenligne instrumentets visning med den værdi, som måles med SDLs instrument, der har en kendt korrekthed, hvor målingerne udføres under så ens betingelser som muligt.


Instrumentet med den kendte korrekthed kaldes en standard.

Opstilling til kalibrering mht. absorberet dosis i vand i Co-60 strålefelt.

Kontrol


Ved en kontrol af et instrument vurderes det, om instrumentets visning ligger inden for det forventede interval ift. værdien bestemt af laboratoriet. Dette gøres ved på forhånd at have målt størrelsen op med et sporbart instrument, en standard, og derfra ved efterfølgende kontroller at beregne værdien ud fra viden om henfaldsfaktorer af de enkelte strålekvaliteter.

Opstilling til kontrol af miljødosimeter med kildekarrusel.

Bestråling 

Ved en bestråling af et dosimeter laves en individuel opmåling af dosishastigheden af kerma til luft i dosimetrets referencepunkt. Alt efter dosimetertype og målestørrelse skal dosimetret evt. placeres på et veldefineret fantom. Den opgivne dosis som kunden sammenholder sin udlæsning imod, findes ud fra bestrålingstiden og tabelopslag af omregningsfaktorer som er funktioner af strålekvalitet, bestrålingsvinkel, fantom og ønsket dosisstørrelse.

 
Opstilling bestraaling

Opstilling til bestråling af dosimetre med kildekarrusel.

Strålekvaliteter af gamma-nuklider:

Kilde E [keV] 
 137Cs  662
 60Co  1173 og 1333
 241Am  59,5

Størrelser og enheder, der optræder inden for standarddosimetrien:

Absorberet­ dosis til vand Dw angives i enheden gray [Gy]

Kerma (kinetic energy released in matter) angives i enheden gray [Gy]

Miljødosisækvivalent H­­∗­­­­(10) angives i enheden sievert [Sv]

Persondosisækvivalent Hp(d), i vævsdybden d, i mm: Hp(10), Hp(3) og Hp(0,07) angives i enheden sievert [Sv]

Retningsbestemt dosisækvivalent, H'(d), i dybden d, i mm: H'(3), og H'(0,07) angives i enheden sievert [Sv]

Opdateret 05 JUL 2021