Engelsk

Sådan udarbejdes NKR

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer udarbejdes af sundhedsfaglige arbejdsgrupper og følger en særligt udviklet model med tidsplan, metode og proces. Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en række vejledninger til faglige selskaber og miljøer, der udarbejder puljefinansierede NKR.

En NKR udarbejdes af en sundhedsfaglig arbejdsgruppe bestående af 5-10 medlemmer, som udpeges af relevante faglige videnskabelige selskaber. Desuden nedsættes en referencegruppe for hver NKR, hvis medlemmer er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området.

Metode

En NKR indeholder 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. For hver af disse opstilles der et såkaldt fokuseret spørgsmål, som kan danne baggrund for en systematisk litteraturgennemgang og evidensvurdering. Et fokuseret spørgsmål kan fx være: Hvad er effekten af træning overfor kirurgi ved skulderlidelser? Eller: Skal der rutinemæssigt anvendes antibiotika ved kirurgi for grå stær?

For hvert fokuseret spørgsmål laves en systematisk litteratursøgning, hvorefter den udvalgte litteratur evidensvurderes. På baggrund af evidensvurderingerne udarbejdes anbefalinger for hver af de udvalgte kliniske problemstillinger. Sundhedsstyrelsen bruger GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation), der er et internationalt brugt systematisk og transparent system, til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger.

De fokuserede spørgsmål, evidensvurderinger samt anbefalinger samles i en rapport (den nationale kliniske retningslinje), der sendes i peer-review hos to eksperter på området samt i bred offentlig høring. Der går normalt ca. et år fra arbejdet igangsættes, til retningslinjen foreligger.

Læs mere om metode og organisation bag NKR

Model for udarbejdelse

Sundhedsstyrelsen har fastlagt en model for udarbejdelse af NKR. Modellen indeholder en metodehåndbog, en generisk tidsplan, retningslinjer for søgning og vurdering af litteratur samt vejledninger til anvendelse af de udvalgte metodiske redskaber til evidensarbejdet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forskellige dokumenter til henholdsvis puljeprojekterne 2017-2020 samt til de arbejds- og referencegrupper, som er med i Sundhedsstyrelsens egne NKR. Dokumenterne kan også anvendes som inspiration til fagpersoner generelt i andre sundhedsorganisationer, som skal udarbejde kliniske retningslinjer.

Materialer

Opdateret 01 MAJ 2019