xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, at bidrage til en mere ensartet og evidensbaseret tilgang til non-farmakologisk behandling af voksne patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Retningslinjen præsenterer anbefalinger for syv udvalgte kliniske problemstillinger. Den afdækker evidensgrundlaget for effekten og belyser behovet for specifikke forsknings-områder inden for non-farmakologisk behandling af hjernerystelse. Følgende områder er undersøgt:
  1. Effekt af tidlig information og rådgivning af patienten i forhold til symptomer tidligt efter traumet.
  2. Effekt af gradueret fysisk træning i forhold til at patienten kan tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
  3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
  4. Effekt af manuel behandling, med fokus på nakke og rygsøjle.
  5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen.
  6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner, og mestringsstrategier.
  7. Effekt af den tværfaglige tilgang når patienten modtager flere forskellige behandlinger samtidigt, eksempelvis psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid.

Der er tale om udgivelse af en puljefinansierede NKR, hvor Dansk Center for Hjernerystelse er afsender. Puljen til NKR er målrettet de faglige selskaber og miljøer på sundhedsområdet, som kan søge om midler til at udarbejde egne nationale kliniske retningslinjer, baseret på GRADE metoden til graduering af evidensens kvalitet og anbefalingens styrke.

 

Sundhedsstyrelsen tilbyder metodevejledning og kvalitetsvurderer den metodologiske kvalitet af de puljefinansierede kliniske retningslinjer, men anbefalingerne i retningslinjerne vil ikke nødvendigvis være et udtryk for Sundhedsstyrelsens holdninger eller anbefalinger på det givne område.
Opdateret 02 MAR 2021