xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Puljefinansieret NKR: Behandlingsstrategi uden dialyse for patienter med kronisk nyresvigt

Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, at bidrage til en mere ensartet og evidensbaseret behandling i forhold til patienter med kronisk nyresvigt stadium 5 uden dialyse indenfor velafgrænsede problemstillinger.

Retningslinjen præsenterer fem udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger, som vedrører en behandlingsstrategi uden dialyse for patienter med kronisk nyresvigt stadium 5:

  • Bør den voksne patient med kronisk nyresvigt stadium 5 tilbydes en behandlingsstrategi uden dialyse som alternativ til dialyse?
  • Bør der anvendes et systematisk værktøj, der kan vurdere hvilke voksne patienter med kroniske nyresvigt stadium 5, der kan tilbydes en behandlingsstrategi uden dialyse som alternativ til dialyse?
  • Bør man informere patienter og pårørende om valg af dialyse eller ej ved eGFR>20ml/min/1.73m2 eller ved eGFR<20ml/min/1.73m2?
  • Bør patienter involveres ved hjælp af metoden fælles beslutningstagning og beslutningsstøtteredskaber i valg af dialyse eller behandlingsstrategi uden dialyse?
  • Bør voksne patienter med kronisk nyresvigt stadium 5, som ikke modtager dialyse, tilbydes en multikomponent tværdisciplinær pleje og behandling?

Der er tale om udgivelse af en puljefinansierede NKR, hvor Dansk Nefrologisk Selskab og Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker er afsender. Puljen til NKR er målrettet de faglige selskaber og miljøer på sundhedsområdet, som kan søge om midler til at udarbejde egne nationale kliniske retningslinjer, baseret på GRADE metoden til graduering af evidensens kvalitet og anbefalingens styrke.

NKR for behandlingsstrategi uden dialyse for patienter med kronisk nyresvigt - MAGICapp

NKR for behandlingsstrategi uden dialyse for patienter med kronisk nyresvigt - PDF

Sundhedsstyrelsen tilbyder metodevejledning og kvalitetsvurderer den metodologiske kvalitet af de puljefinansierede kliniske retningslinjer, men anbefalingerne i retningslinjerne vil ikke nødvendigvis være et udtryk for Sundhedsstyrelsens holdninger eller anbefalinger på det givne område.

Opdateret 06 JUL 2020