Engelsk

Model for implementering

Det er ledelsens ansvar, at personalet arbejder aktivt og systematisk efter en justerbar implementeringsplan. En implementeringsplan kan med fordel baseres på et overblik over, hvor meget retningslinjens anbefalinger afviger fra praksis og en lokal analyse af faktorer, som kan fremme eller hæmme en implementeringsproces. Med udgangspunkt i analysen vælger ledelsen et eller flere implementeringstiltag, som indarbejdes i praksis, og hvor virkning heraf efterfølgende vurderes løbende.

  • Implementering handler om at bygge bro mellem viden og praksis
  • NKR er først fuldt implementeret, når alle patienter, som opfylder de kliniske kriterier og giver informeret samtykke, modtager den anbefalede indsats
  • Vær indstillet på, at personer fra forskellige faggrupper og institutioner skal ændre deres vaner, rutiner og måske også opfattelser af, hvad der er fagligt korrekt
  • Mange skal lære at arbejde og samarbejde på nye måder, bruge nye systemer, vejledninger, skemaer og målinger

Modellen nedenfor giver et strukturelt overblik over de enkelte trin, der kan indgå i et implementeringsarbejde. Den danner rammen for opbygningen af håndbogens opgavebeskrivelser.

Vil du vide mere om en given opgave, kan du klikke på den i den nedenstående model

Opdateret 22 MAJ 2019