Engelsk

Ekspertgruppe om ulighed i sundhed

Sundhedsstyrelsen har nedsat en ekspertgruppe i ulighed i sundhed. Ekspertgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen i arbejdet med synliggørelse af systematiske forskelle og hvilke fremtidige indsatser der skal bidrage til mere lighed i sundhed i forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje.

Ekspertgruppen er nedsat for en 2-årig periode for at rådgive om arbejdet med rapportering af den sociale ulighed i sundhed, og til at rådgive om det strategiske fokus på social ulighed i sundhed. Ekspertgruppen skal understøtte Sundhedsstyrelsens fokus på og arbejdet med social ulighed i sundhed hos aktører i og uden for sundhedsvæsenet.

Ekspertgruppen skal medvirke til:

  • At der sættes fagligt fokus på social ulighed i sundhed med overskuelig formidling og synliggørelse af systematiske forskelle og betydningen for trivsel, sundhed og sygdom.
  • At der, som led i Sundhedsstyrelsens generelle arbejde, peges på fremtidige fokusområder for at bidrage til at reducere social ulighed i sundhed.

Medlemmer

Ekspertgruppen er sammensat af personer der har indgående kendskab til social ulighed i sundhed fra forskellige forskningsperspektiver.

  • Finn Diderichsen (professor emeritus, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)
  • Henrik Brønnum-Hansen (lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)
  • Anne-Marie Nybo Andersen (professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)
  • Mogens Vestergaard (overlæge, professor, speciallæge i almen medicin, Institut for Folkesundhed – Almen Medicin, Aarhus Universitet)
  • Berit Andersen (professor, ledende overlæge, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers)
  • Tine Curtis (forskningschef, Aalborg Kommune og adjungeret professor Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, leder af Center for Forebyggelse i Praksis i KL)
  • Jørgen Trankjær Lauridsen (professor i Sundhedsøkonomi, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet)
  • Pia Vivian Pedersen (ph.d. og strategisk leder for ulighed i sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet)
  • Merete Nordentoft (professor, speciallæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center København)
  • Espen Dahl (professor, Faculty of Social Science, Oslo and Akershus University College)
  • Pernille Tanggaard Andersen (Professor, forskningsleder, Forskningsenheden sundhedsfremme, Syddansk Universitet)
  • Morten Sodemann (klinisk professor og leder af indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet)
Opdateret 18 NOV 2019