xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Tal og undersøgelser

Sundhedsstyrelsen inddrager tal og undersøgelser som grundlag for forebyggelsesindsatser. Vi holder os orienteret om den faglige viden på området og inddrager ekspertviden i vores anbefalinger.

Vi følger befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd gennem diverse undersøgelser. Nogle undersøgelser er vi selv ansvarlige for, og andre gennemføres af andre myndigheder, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer.

Forebyggelsespakkerne

I forebyggelsespakkerne har vi også samlet den aktuelt bedste viden og undersøgelser om danskernes sundhedsudfordringer og om de metoder og indsatser, der kan imødegå dem.

Fra epidemiologisk forskning er der stor viden om, hvilke faktorer og risikofaktorer der har betydning for befolkningens sygelighed og dødelighed. De faktorer, der behandles i forebyggelsespakkerne, er de faktorer, der har størst betydning for folkesundheden samlet set, men også for det enkelte menneske.

Læs mere om forebyggelsespakkerne

Større tværgående undersøgelser

Her præsenteres et kort udsnit af de datamaterialer, som vi anvender mest i forhold til større tværgående undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd.

Den nationale sundhedsprofil

Hvert fjerde år gennemføres undersøgelsen ”Hvordan har du det?”. Ca. 175.000 danskere i alderen 16 år og derover svarer på en lang række spørgsmål om deres sundhedstilstand og sundhedsadfærd. Data fra undersøgelsen bruges til at lave den nationale sundhedsprofil. Resultaterne præsenteres i en rapport og på en hjemmeside. Der er en profil for 2010, 2013 og 2017. Den næste undersøgelse gennemføres i 2021, og resultater offentliggøres i 2022.

Læs danskernes sundhedsprofil (rapport)

Se hjemmesiden danskernessundhed.dk

Skolebørnsundersøgelsen

Hvert fjerde år gennemføres den europæiske undersøgelse ”Health Behaviour in School-aged Children” (HBSC). Ca. 5.000 11-, 13- og 15-årige (elever i femte, syvende og niende klasse) besvarer spørgsmål om helbred, trivsel, sociale relationer, sundhedsadfærd og skoletrivsel. Undersøgelsen er gennemført siden 1984 og senest i 2018.

Læs mere om HBSC-undersøgelsen

Undersøgelse af unges rusmiddelvaner

Hvert fjerde år gennemføres den europæiske undersøgelse “European School Project om Alcohol and Drugs” (ESPAD). Ca. 2.500 danske 15-16 årige i 9. klasse besvarer spørgsmål om rygning, alkohol, lægemidler, stoffer og socialt liv. Undersøgelsen er gennemført siden 1995 og de seneste resultater er fra 2015. Undersøgelsen er gennemført i 2019, og resultater offentliggøres i 2020.

Læs mere om ESPAD-Undersøgelsen

Læs nyhed om undersøgelsen fra 2019 (11. august 2020): Det går den forkerte vej med 9. klassernes alkoholforbrug 

Læs nyhed om undersøgelsen fra 2015 (20. september 2016): Danske unge drikker stadig for meget

Danskernes rygevaner

Hvert år gennemføres en undersøgelse af danskernes rygevaner. Ca. 5.000 danskere besvarer spørgsmål om rygning, rygestop, passiv rygning og andet tobaks- og nikotinforbrug. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2018. I løbet af 1. kvartal 2020 offentliggøres tal for 2019.

Se alle rapporter om danskernes rygevaner

Opdateret 11 AUG 2020