Engelsk

Miljø

Sundhedsstyrelsen fastsætter ikke selv regler på miljøområdet, men rådgiver de regulerende myndigheder om helbredseffekter af miljøfaktorer.

Sundhedsstyrelsen har en rådgivende rolle på miljøområdet. De myndigheder, der regulerer miljøfaktorer, kan i henhold til Sundhedsloven anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen om helbredseffekter af miljøfaktorer.

Spørgsmål om miljøfaktorer og baggrund for den aktuelle regulering skal derfor stilles til de myndigheder, der fastsætter regler på det pågældende miljøområde. Det gør bl.a. Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Spørgsmål fra borgere om eventuelle helbredsskader af miljøfaktorer i kommunen kan stilles til den pågældende kommune.

Sundhedsstyrelsen deltager også i udvikling af arbejdet med miljø og sundhed internationalt i regi af WHO.

WHO:  European Environment and Health Process

Forebyggelsespakker til kommunerne

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet flere forebyggelsespakker til kommunerne, der omhandler miljøpåvirkninger. Det drejer sig konkret om:


Indeklima i skoler


Hygiejne


Solbeskyttelse

Opdateret 17 OKT 2019