xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Pneumokokvaccination

I sommeren 2020 har Sundhedsstyrelsen lanceret en kampagne, der sætter fokus på vaccination mod pneumokokker. Kampagnen har fokus på, at ”pneumokokvaccination er svært at sige, men let at få”.

Pneumokokker er en gruppe af bakterier, der i visse tilfælde kan give alvorlig sygdom. I slutningen af april trådte et vaccinationsprogram i kraft, hvor en række persongrupper tilbydes gratis vaccination mod pneumokokker. Midlerne til vaccinationsprogrammet blev givet af et enigt folketing med det formål at undgå dobbeltsygdom hos de personer, der også er i særlig risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.

Om kampagnen

Formålet med kampagnen, at skabe en informationsindsats om tilbuddet, sådan at flest muligt i de pågældende risikogrupper bliver vaccineret mod pneumokokker så hurtigt om muligt.

Det overordnede mål er en vaccinationsdækning på 75 %.

Målgruppen

Målgruppen for kampagnen er risikogrupperne, der tilbydes gratis vaccination. De kan findes her. Derudover er målgruppen for kampagnen også pårørende til personer i særlig risiko, samt sundhedspersonale, der kan hjælpe med til at sprede budskabet fra kampagnen.

Kampagnens materialer

Der er udarbejdet en række materialer, herunder plakat, folder, film og grafikker til sociale medier. Alle disse kan findes på www.sst.dk/pv eller bestilles her.

Opdateret 21 SEP 2020