xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Anbefalinger for skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år

  1. Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn.
  2. Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.
  3. Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.
  4. Interesser dig for dit barns online liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.
  5. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.
  6. Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.

Anbefalingerne bygger primært på en række litteraturstudier, som har undersøgt den internationale tilgængelige viden via publicerede artikler samt nationale og nordiske rapporter om emnerne søvn, fysisk aktivitet, stress samt relationer og fællesskaber, alt sammen set i forhold til brugen af skærm. ”Brugen af skærm” refererer i disse anbefalinger til aktiviteter med tablet, computer og mobiltelefon, men at tale i telefon eller lytte til musik betragtes eksempelvis ikke som skærmbrug.

Det er gennemgående for de fire litteraturstudier, at der er overlappende forskningsperspektiver. Kvaliteten af studierne er delt op i lavmoderat og høj, og få anbefalinger tager afsæt i studier af høj kvalitet. Idet de fleste studier er af lav eller moderat kvalitet, skal anbefalingerne primært tolkes ud fra et forsigtighedsprincip. Ydermere bygger nogle af anbefalingerne på allerede dokumenteret viden om børn og unges basale behov for eksempelvis søvn, fysisk aktivitet og tilknytning til forældre. Den videnskabelige litteratur har generelt set ikke kunne påvise hvilken betydning et konkret tidsforbrug har for sundhed og trivsel blandt børn. WHO har i 2019 også udarbejdet skærmanbefalinger, inklusiv konkrete tidsangivelser, men Sundhedsstyrelsen har i samråd med en række eksperter dog ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. 

Anbefalingernes tager afsæt i et sundhedsmæssigt perspektiv, hvilket betyder en opmærksomhed på, hvordan sundhed og trivsel kan påvirkes ved forskellige typer skærmbrug. Det er dog klart, at eksempelvis udsættelse af søvn kan skyldes mange forskellige ting, ligesom mobning og frygten for at gå glip af noget ikke alene er medierelaterede problemstillinger. Digitale medier kan dog være med til at forstærke nogle mekanismer blandt børn og unge, hvorved problemstillingerne bliver mere allestedsnærværende (Kierkegaard et al., 2020).

Det at skærmene efterhånden har vundet indpas som uundgåelige elementer i vores hverdag, og derved har betydning for vores liv på en måde, der potentielt kan påvirke vores sundhed og trivsel (både positivt og negativt), er udgangspunktet for anbefalingerne. For eksempel kan smartphones anvendes døgnet rundt, og give os adgang til alt fra kommunikation med vores sociale relationer til viden og underholdning. Undersøgelser viser, at brugen af skærm er steget i alle aldersgrupper i Danmark de seneste 10 år, og at brugen er hyppigst blandt de unge (Birkjær & Kaats, 2019; Kulturstyrelsen, 2015).

Børn og unge skal have et sundt liv med bl.a. tilstrækkelig søvn og fysisk aktivitet, som er med til at understøtte deres sundhed, ligesom deres mulighed for at indgå i gode fællesskaber, har betydning for deres mentale trivsel (VIVE 2018, Sundhedsstyrelsen 2018). Forældre skal derfor være bevidste om deres børns brug af skærm, og måden hvorpå skærmen bruges. Ikke fordi skærmen i sig selv behøver at være skadelig, men fordi den kan forskyde andre aktiviteter, der kan have betydning for barnets sundhed og trivsel.


1. Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn


2. Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten

Søvn har betydning for børn og unges sundhed, trivsel, fysiske og mentale udvikling. Når dit barn sover, bearbejdes alle de indtryk og viden, som er kommet i løbet af dagen. Uanset alder har barnet brug for tilstrækkeligt med søvn for at kunne tage læring til sig – både den læring der er kommet i løbet af dagen, og den som barnet vil møde i børnehaven eller i skolen i morgen. At være udhvilet har stor betydning for barnets hjerne, og betyder at barnet koncentrerer sig bedre og har en bedre reaktionsevne, end hvis dit barn ikke er udhvilet.


Søvn har betydning for barnets vækst, kroppens og hjernens restitution og immunsystemets funktion. At dit barn får en god søvn, handler både om at få nok søvn til at være udhvilet, men også kvaliteten af søvnen har betydning (Rahbek Kornum 2019). Det varierer, hvor meget søvn vi skal have (se tabel). 


Når dit barn bruger skærm om aftenen op til sovetid, kan det betyde, at sovetidspunktet udsættes og døgnrytmen forsinkes, ligesom det blå lys fra skærmen også forstyrrer døgnrytmen. Herved reduceres den samlede søvntid, særligt hvis hjernen aktiveres med mange indtryk (som eksempelvis computerspil eller sociale medier). Hvis telefon og/eller tablet ligger i soverummet, risikerer barnet at blive forstyrret i løbet af natten.

Aldersopdelte søvnanbefalinger

0-1år: ca. 15-18 timer / døgn

1-3 år: ca. 12-14 timer / døgn

3-6 år: ca. 10-12 timer / døgn

7-12 år: ca. 9-11 timer / døgn

13-18 år: ca. 8-10 timer / døgn

Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsundersøgelser til børn og unge, SST 2011

Inspiration til gode sovevaner

  • Køb et almindeligt vækkeur, i stedet for at bruge telefonen som ur.
  • Lav aftaler i familien om hvor telefonerne opbevares i løbet af natten.
  • Lav eksempelvis aftaler mellem forældrene i klassen vedrørende børnenes skærmbrug, herunder aftaler om at skærmene slukkes på samme tidspunkt om aftenen.
  • Skab regelmæssige og gode rutiner omkring sovetid, og tag tydeligt lederskab på at holde sengetiderne.
  • Skab nærværende, rolige og hyggelige ritualer (eksempelvis badning og godnathistorie for de mindste).

 3. Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af dagen, herunder fysisk aktivitet

Aktiviteter i løbet af dagen kan være mange ting, men denne anbefaling har primært et afgrænset fokus på bevægelse og fysisk aktivitet. Stillesiddende aktivitet med skærmen er blevet en naturlig del af mange børns leg og hverdag, men det er vigtigt, at børn og unge også er i bevægelse og fysisk aktive i løbet af dagen.

Små børn bruger kroppen til at udforske omgivelserne og til at skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de deres krop at kende, og derfor er det vigtigt, at dit barn har tilpas med udfordrende og varierede muligheder for at bevæge sig i hverdagen, så det lærer mange forskellige bevægelser og udvikler en god motorik. Et barn der har en god motorik har større mulighed for at få en positiv oplevelse af sin krop og det, den kan (Sundhedsstyrelsen 2019).

En stillesiddende pause med skærmen kan være både hyggelig og underholdende, men det er vigtigt for den motoriske udvikling, at barnet har mere tid med bevægelse og fysisk aktivitet i løbet af dagen end med skærmen.

Fysisk aktivitet styrker børns indlæringsevne (Vidensråd for forebyggelse 2016), og børn der er fysisk aktive, trives ofte bedre socialt og har mere selvtillid og en højere stresstærskel (Sundhedsstyrelsen 2018). Fysisk aktivitet bidrager samtidig til at opbygge muskler, knogler, stofskifte, kredsløb og et sundt hjerte, mens børn vokser. Endelig kan et fysisk aktivt børne- og ungdomsliv være med til at forebygge sygdomme senere i livet (Sundhedsstyrelsen 2019).

Inspiration til aktiviteter med fokus på bevægelse

  • Lad det lille barn gå så meget som muligt ved siden af klapvognen. 
  • Lær dit barn at bruge aktiv transport.
  • Inspirer dit barn til at deltage i idrætsaktiviteter.
  • Vær fysisk aktiv sammen med dit barn.
  • Lav fysisk aktive skærmaktiviteter sammen med dit barn.
 
4. Interesser dig for dit barns online liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online

Digital mediebrug medier er blevet en vigtig del af børn og unges hverdagsliv, og det stiller nye og store krav til deres relationer og samvær (Birkjær & Kaats, 2019). I takt med, at børn og unge vokser og udvider deres relationer uden for familiens rammer, bliver skærmen et væsentligt redskab til at etablere nye venskaber og vedligeholde de eksisterende. På den måde er børne- og ungdomslivet anno 2020 ’superconnected’ (Chayko 2017), og smartphones bliver et redskab til at holde kontakten og koordinere aktiviteter på tværs af sociale sammenhænge (Baron 2010; Boyd 2014). Det er muligt at række ud til nære venner uanset tid og sted, men det bliver også nødvendigt at positionere sig til en betydelig bredere vifte af sociale kontakter i forhold til tidligere (MacIsaac et al 2018). Endvidere peger forskningen på, at popularitet og social positionering er centrale temaer i relation til digital mobning. 

Mobning kan foregå på de digitale medier, lige såvel som i alle andre sammenhænge børn og unge befinder sig i, men når mobning foregår samtidigt både i den digitale verden og i andre sammenhænge, opleves det som betydeligt mere stressende for barnet.  

Tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 viser for eksempel, at en fjerdedel af alle piger i 15-årsalderen bruger mindst fire timer på sociale medier eller andre digitale kommunikationstyper alle hverdage (HBSC, 2018). Sociale fællesskaber er vigtige for børns mentale sundhed og trivsel (Sundhedsstyrelsen 2018), og for mange større børn kan både sociale medier og computerspil være en vigtig indgang til et fællesskab, ligesom begge typer skærmaktiviteter også understøtter relationsdannelse og venskaber.

Omvendt er et højt digitalt mediebrug også forbundet med en bekymring for at gå glip af noget, et ønske om at høre til og en tendens til at sammenligne sig selv med andre, i et omfang så det kan gå ud over barnets trivsel. Børn og unge med et højt digitalt mediebrug sammenligner sig i højere grad med andre, og særligt for pigernes vedkommende kan det at sammenligne sig med andre påvirke deres kropstilfredshed negativt (Kierkegaard et al, 2020). En bekymring for at gå glip af noget online, som kan få negative konsekvenser for offline-relationer, kan bl.a. medføre at børn og unge udskyder det tidspunkt, de falder i søvn på og dermed sover mindre. Samtidig kan manglende adgang til telefonen, og en oplevelse af at skulle være tilgængelig hele tiden, medføre at børn og unge føler sig stressede. 

Inspiration til hvordan du kan involvere dig i dit barns skærmbrug

  • Tal med dit barn om, hvad der foregår på de sociale medier og andre digitale platforme.
  • Tal med dit barn, hvis barnet har et meget højt forbrug af sociale medier eller computerspil. Det kan man eksempelvis gøre ved at spørge interesseret ind til barnets ønske om at være aktiv og tilstede i eksempelvis computerspil eller på sociale medier.
  • Vær opmærksom på om skærmen primært bruges til afslapning, der ikke kræver andet end barnets opmærksomhed, eller om skærmen også bruges til aktiviteter, der eksempelvis ansporer til kreativ udfoldelse, leg eller læring. 
  • Vær opmærksom på om skærmaktiviteten består af samvær med andre børn, eller om den ofte forstyrrer barnet i at være social, og derved snarere bidrager til social isolation.

5. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål

6. Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt

Skærmen er en integreret del af børn og voksnes familieliv på godt og på ondt (Kierkegaard et al, 2020). Computerspil og andre typer af digital mediebrug danner grundlag for samvær i familien (Coyne 2014), og håndtering af skærm i hverdagslivet er blevet et væsentligt opdragelsestema og en kilde til konflikt (Clark, 2013, Enevold et al 2018). Samvær og nærvær i familien har en betydning for børn og unges tilfredshed med tilværelsen (Ottosen et al., 2018) og i den forbindelse spiller forældrene en vigtig rolle, fordi de både skal være omsorgsgivere på samme tid med, at de skal sætte nogle klare rammer for børnene – herunder også for deres eget skærmbrug, da hele familiens individuelle skærmbrug kan skabe spændinger mellem børn og forældre (Kierkegaard et al, 2020). Samvær kan også være at interessere sig for, hvad dit barn laver på skærmen, fx ved at være sammen om en fælles skærmaktivitet eller ved at spørge ind til, hvad der optager barnet på skærmen.

Skærmbrug i familien handler således ikke kun om børnene, men også om, hvordan forældrene bruger skærmen. Børn gør oftest som deres forældre, så derfor bør forældre være opmærksomme på, at de er rollemodeller, når der skal opbygges hensigtsmæssige vaner i familien. Dette gælder både vaner, generelt set (Sundhedsstyrelsen 2017), men også vaner i forhold til skærmbrug i familien.

Det nyfødte barn har brug for tæt kontakt med forældrene for at udvikle sig følelsesmæssigt og socialt, ligesom det større barn har behov for nærvær, når det eksempelvis ønsker at dele en oplevelse fra skolen. Det er naturligvis ikke kun mobiltelefonen, tabletten eller computeren der kan tage opmærksomheden fra os, men de voksende antal funktioner og den øgede tilgængelighed som er forbundet med de digitale medier, gør nærværperspektivet til genstand for disse anbefalinger. 

Nærvær er basis for tillid til andre og grundlaget for at klare sig godt senere hen (Sundhedsstyrelsen, 2019). Hvis forældre ofte har et fokuseret digitalt mediebrug i situationer, hvor de er sammen med det lille barn, kan det potentielt svække kontakten og kommunikationen og betyde, at barnet efterfølgende vil være mindre tilbøjelig til at interagere med forældrene og udforske omgivelserne (Kierkegaard et al., 2020).

Inspiration til rammer for skærmbrug i familien

  • Vær opmærksom på, hvordan balancen er imellem individuelt skærmbrug og øvrigt samvær, når I har familietid derhjemme. 
  • Aftal skærmfri tidspunkter derhjemme, som gælder for alle i familien, eksempelvis ved måltidssituationer.
 

Litteratur

  • https://www.who.int/publications/i/item/9789241550536
  • https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Fysisk-aktivitet-b%C3%B8rn-for%C3%A6ldres-betydning/Kampagner-om-fremme-af-fysisk-aktivitet-blandt-b%C3%B8rn-og-unge---et-litteraturstudie.ashx?la=da&hash=4A4EADF7E3CC0F364EB8DAD4E1C5D662C65E4D08
  • https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/4/5204/1452845722/foraeldres-betydning_final.pdf
  • https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Boern-under-5-aar
  • https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Boern-mellem-5-og-17-aar
  • https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-adfaerd-blandt-11-15-aarige
  • https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger//-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-håndbog-og-træning/Fysisk-aktivitet-–-håndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx
  • https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sundhed/Fremme-af-mental-sundhed/Hvad-fremmer-mental-sundhed
  • http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_for_forebyggelse_fysisk_aktivitet_laering_trivsel_sundhed_2016.pdf
  • https://www.vive.dk/media/pure/10762/2240313
  • https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/SundeBoern_2019.ashx?la=da&hash=EAB7211516335A1AEA1CF33EBF4E80435C9971C6
  • Birkjær, M., & Kaats, M. (2019). #StyrPåSoMe. Er sociale medier faktisk en trussel for unges trivsel?
    Kulturstyrelsen (2015). Mediernes udvikling i Danmark 2015: Sociale medier. Brug, interesseområder og debatlyst.
  • Kierkegaard et al., Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge, Litteraturstudie 2020, Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Københavns Universitet
  • Rahbek Kornum, Birgitte, Forstå din søvn, Gyldendal 2019. 
  • Ottosen, Mai Heide et al., Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018, VIVE
     
Opdateret 02 NOV 2020