Engelsk

Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen gennemfører projekter, der skal støtte kommunernes forebyggende arbejde på ældreområdet.

Mange ældre oplever tab af fysisk, psykisk og social funktionsevne. Disse tab kan blandt andet resultere i forringet livskvalitet, psykisk mistrivsel eller fysisk svækkelse, som kan gøre helt almindelig daglige gøremål uoverskuelige. For den enkelte ældre kan det få betydelige helbreds- og funktionsmæssige konsekvenser, hvis ikke ældres funktionsnedsættelse og psykiske mistrivsel forebygges.

Sundhedsstyrelsen indsamler viden og erfaringer til brug for kommunernes forebyggende indsatser på ældreområdet. Målet er, at ældre mennesker kan bevare deres funktionsevne og leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Det kan være en udfordring at opspore de ældre mennesker, som er i risiko for isolation og ensomhed, og hjælpe dem i gang med aktiviteter, der giver mulighed for at etablere meningsfulde netværk.

Sundhedsstyrelsen en række puljer som bl.a. har til formål at afprøve metoder til forebyggelse af ensomhed. Puljerne er enten er i gang eller igangsættes i løbet af 2019:

Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse

Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Opdateret 12 NOV 2018