Nøgletal
Kort overblik over sundhedsstyrelsens nøgletal, som udgifter, finansieringsgrundlag og HR-tal.
Udgifter
Sundhedsstyrelsen afholdt i 2018 udgifter på vores egen finanslovshovedkonto (§ 16.11.11) på 203,8 mio. kr. Herudover administrerede Sundhedsstyrelsen tilskudskonti mv. for 524,1 mio. kr.
Udgifter på tilskudskonti er finansieret af staten gennem bevillinger på finansloven. Udgifterne på Sundhedsstyrelsens hovedkonto (§ 16.11.11) er finansieret dels af staten gennem nettobevilling på finansloven, dels af andre myndigheder og private virksomheder gennem gebyrindtægter mv.
Finansieringsgrundlag
Sundhedsstyrelsens finansieringsgrundlag på § 16.11.11 i 2018. Mio. kr.
Nettobevilling fra staten | 171,8 |
Gebyrindtægter vedr. strålebeskyttelse Røntgenapparatur og strålekilder fra offentlige institutioner og private virksomheder |
18,8 |
Indtægtsdækket virksomhed Vedr. persondosimetri (måling af stråling) fra offentlige institutioner og virksomheder |
7,1 |
Indtægter fra EU Narkotikaovervågningsprojekt |
0,6 |
HR tal
Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet og har ca. 200 ansatte, der arbejder i åbne kontormiljøer på to adresser i Hovedstadsområdet. Sundhedsstyrelsens enhed for strålebeskyttelse har kontorfaciliteter i Herlev, med bl.a. laboratorie- og strålebeskyttelsesanalyser. Resten af Sundhedsstyrelsen har adresse på Islands Brygge i København. Vi har bofællesskab med Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen i tre bygninger på Bryggen. Yderligere oplysninger findes i Kontaktoplysninger.
Faglighederne i Sundhedsstyrelsen spænder vidt, og vores største faggrupper i 2019 er nævnt nedenfor. Yderligere oplysninger om medarbejdere findes i telefonbogen (link).
- Jurister, økonomer
- Administrativt kontoruddannede
- Magistre
- Folkesundhedsvidenskabsuddannede
- Læger
- Tandlæger
- Fysikere
- Ingeniører
- Sygeplejersker
- Journalister
I Sundheds- og Ældreministeriets koncern er der etableret en række koncernfunktioner, som servicerer institutioner i koncernen. Sundhedsstyrelsen varetager koncernregnskabsfunktionen.