National klinisk anbefaling for brug af beroligende lægemidler
De senere år er der set en ændring i udskrivningsmønstret af beroligende lægemidler. På baggrund af det, samt drøftelser med fageksperter, vil Sundhedsstyrelsen lave anbefalinger for behandling med beroligende medicin.
Over en årrække er forbruget af benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende lægemidler faldet, mens der ses en stigning i forbruget af andre lægemidler, som bruges ved angsttilstande og søvnproblemer. Blandt andet har der været stor stigning i forbruget af quetiapin, som er et antipsykotisk lægemiddel.
Antipsykotiske lægemidler har i flere år været brugt ved nogle uro- og angsttilstande, særligt antipsykotiske lægemidler med beroligende virkning. Benzodiazepiner bruges også som beroligende medicin, men der har været fokus på at nedsætte forbruget, da de kan skabe afhængighed. Faglige eksperter peger på, at faldet i brugen af benzodiazepiner har medført en stigning i forbruget af andre beroligende lægemidler.
”Vi vil gerne understøtte at grundlaget for valg af beroligende medicin bygger på den bedste viden. Vi kan se en ændring i udskrivningsmønsteret og det er baggrunden for at vi igangsætter arbejdet med en national klinisk anbefaling,” fortæller formand for den kommende arbejdsgruppe, Simon Tarp fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen er ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en anbefaling for brug af beroligende lægemidler. Arbejdet er planlagt til at starte i oktober og forventes afsluttet sommeren 2022.
Til at rådgive os har vi bedt følgende organisationer om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen:
- Dansk Psykiatrisk Selskab
- Dansk Selskab for Almen Medicin
- Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi
- Dansk Selskab for Geriatri
- Danske Patienter
Om nationale kliniske anbefalinger
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger er systematisk udarbejdede udsagn, der bør bruges som faglig rådgivning af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer, samt af patienter/borgere, som ønsker at få større indsigt i forløbet. Anbefalingerne søger at have et tværfagligt og tværsektorielt fokus.
Nationale kliniske anbefalinger (NKA) erstatter de tidligere nationale kliniske retningslinjer (NKR). Hvor NKR er retningslinjer indeholdende 8-10 anbefalinger, vil NKA fokusere på enkelte nedslagspunkter i patientforløbet og give enkeltstående eller få anbefalinger på en udvalgt del af et behandlingsforløb. NKA følger i store træk samme model og metode som NKR.
En national klinisk anbefaling er afgrænset til en specifik problemstilling i patientforløbet, hvorfor en national klinisk anbefaling ikke kan stå alene, men komplementeres og suppleres af andre retningslinjer og behandlingsvejledninger