xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Genoptræning efter indsættelse af nyt hofteled behøver ikke være superviseret

Sundhedsstyrelsen har opdateret den nationale kliniske retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af slidgigt i hoften og genoptræning efter indsættelse af nyt hofteled. Retningslinjen kommer frem til, at den fysiske genoptræning er lige så effektiv, når den laves derhjemme alene, som når den overvåges af en fagperson.

11 JUN 2021

Cirka 5% af den danske befolkning lider af slidgigt i hoften (hofteartrose), og tallet er stigende. Slidgigt i hoften giver ofte patienterne vedvarende smerter, problemer med at udføre daglige gøremål og en generel forringet livskvalitet. Hvert år får omkring 9.000 danskere et nyt hofteled som bagefter skal genoptræne.

Sundhedsstyrelsen har opdateret den nationale kliniske retningslinje for hofteartrose. Retningslinjen fokuserer på udvalgte dele af behandlingen for slidgigten og på genoptræning efter indsætning af nyt hofteled. Anbefalingerne for supervision ved genoptræning, styrketræning og restriktioner for bevægelse af hofteledet efter indsættelse af nyt hofteled blev udvalgt til opdatering.

Genoptræning er vigtigt, når man har fået indsat ny hofte. I den forbindelse har man i retningslinjen set på nødvendigheden af supervision i genoptræningen, hvor man får hjælp til at udføre øvelserne af en relevant fagperson. Retningslinjen er også opdateret med nyeste viden om styrketræning som del af genoptræningen, da slidgigt generelt og en hofteoperation i sig selv kan give nedsat muskelstyrke.

”Den opdaterede retningslinje lægger op til, at man fremover ikke behøver samme grad af superviseret genoptræning, da der er lige så stor effekt af, at patienterne efter grundig instruktion selv gennemfører træningen derhjemme. Nogle patienter vil fortsat have gavn af et superviseret genoptræningsforløb, og her anbefaler vi, at styrketræning er en del af genoptræningen,” siger formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, Simon Tarp.

For at undgå at den nye hofte gik ud af led, har man traditionelt anbefalet patienter at være forsigtige med at overbelaste hofterne gennem såkaldte yderstillinger. Nye operationsteknikker har dog mindsket risikoen for, at den nye hofte går ud af led. Derfor anbefales det ikke længere, at alle patienter overholder bevægerestriktionerne, men at de i højere grad kan bevæge sig mere normalt.

Retningslinjen er udarbejdet i samarbejde med landets faglige eksperter og er opdateret med ny viden på området.

NKR: Hofteartrose - Ikke-kirugisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger udarbejdet af Sundhedsstyrelsen som grundlag og støtte for sundhedspersonales arbejde. Retningslinjerne skal indarbejdes i og i samspil med øvrige vejledninger inden for det givne kliniske fagområde; for eksempel i samspil med behandlingsvejledninger, lokale instrukser og elektroniske beslutningsstøttesystemer.


Opgaven med at sikre, at de nationale kliniske retningslinjer kan bruges i praksis af sundhedspersonalet, ligger hovedsagligt hos relevante organisationer, særligt hos regionerne og i kommunerne. Derfor sendes retningslinjerne i høring hos regionerne og kommunerne og andre relevante parter, inden de offentliggøres.