xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Fysisk træning kan øge livskvalitet og funktionsevne for mænd i kastrationsbaseret behandling for prostatakræft

Sundhedsstyrelsen har opdateret den nationale kliniske retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft.

25 MAJ 2021

Omkring 4.500 mænd får hvert år konstateret prostatakræft. For de fleste får diagnosen stor indflydelse på deres liv, og behandlingen kan medføre stort ubehag og adskillige bivirkninger. Men bivirkningerne kan afhjælpes eller lindres, hvis der bliver sat ind med en rehabiliterende indsats, som kan fremme funktionsevne og livskvalitet hos de ramte. I retningslinjen har vi opdateret anbefalingerne for systematisk vurdering for depression, superviseret træning og sexologisk rådgivning.

Anbefalingen om superviseret træning retter sig specifikt mod patienter i kastrationsbaseret behandling. En behandling, der kan medføre adskillige bivirkninger, som for eksempel tab af muskelmasse og muskelstyrke, knogleskørhed og øget risiko for knoglebrud, øget mængde fedtvæv (højere fedtprocent) og evt. øget vægt, alle faktorer, som hver for sig og samlet kan nedsætte den fysiske funktionsevne og reducere livskvaliteten. Et forløb med superviseret træning kan dog have en god effekt på både fysisk funktionsevne og livskvalitet. 

”Man kan gå i gang med et superviseret træningsforløb umiddelbart efter man er sat i kastrationsbaseret behandling, og mænd, der har været i behandling over længere tid, har lige så god effekt af et superviseret træningsforløb, som ved tidlig start. Samtidig er det en sikker behandlingsform, da vi kun ser få skader,” siger formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, Maria Herlev Ahrenfeldt.

Mænd med prostatakræft har høj risiko for at udvikle en depression. Vi har derfor undersøgt, om systematisk vurdering for depression med et screeningsredskab har effekt. Konklusionen er, at det er meget usikkert, om den tilgang har gavnlig effekt på livskvalitet og depressive symptomer hos patienterne. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at man rutinemæssigt bruger et screeningsredskab for depression til alle patienter med prostatakræft. Derimod bør sundhedsprofessionelle spørge aktivt ind til patientens psykiske velbefindende og være særligt opmærksomme på, om patienten udviser depressive symptomer.

Seksuelle bivirkninger og dysfunktioner kan opstå både efter kirurgisk fjernelse af prostata og efter stråle- og kemoterapi, ligesom kastrationsbaseret behandling kan påvirke den seksuelle lyst. 

”Manglende lyst til sex eller rejsningsproblemer efter behandling for prostatakræft kan være tabubelagt, og mange mænd taler ikke om problemerne, med mindre de bliver spurgt direkte. Derfor er det vigtig at give grundig information om, at seksuelle bivirkninger er almindelige, og at der ofte er hjælp at få. Og man bør overveje at tilbyde sexologisk rådgivning til de mænd, der har et ønske om at modtage behandlingen,” fortæller Maria Herlev Ahrenfeldt.

Retningslinjen er opdateret, fordi der er kommet ny viden på området. Den er udarbejdet i samarbejde med landets faglige eksperter.

NKR: Rehabilitering af patienter med prostatakræft


Nationale kliniske retningslinjer

Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinjer kan ikke stå alene. De skal implementeres og understøttes i de kilder læger og andre sundhedspersoner bruger i deres daglige kliniske arbejde, for eksempel behandlingsvejledninger, lokale instrukser og elektroniske beslutningsstøttesystemer.

 

Sundhedsstyrelsen har en forventning om, at den opgave bliver løftet af relevante organisationer, særligt hos regionerne og i kommunerne. Det er vigtigt, at de anbefalinger sundhedspersoner bliver mødt med i deres hverdag afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Derfor sender Sundhedsstyrelsen anbefalingerne i høring hos regionerne og kommunerne, således at de har mulighed for at vurdere, om de grundet ressourcemæssige eller organisatoriske forhold ikke kan implementere og understøtte anbefalingerne.