xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vejledningerne til at forebygge smitte i hjemmeplejen og på plejehjem er opdateret

Retningslinjerne og vejledningerne om smitte med ny coronavirus på ældre- og socialområdet indeholder den seneste information om brug om værnemidler, procedurer for udredning og test, generelle smitteforebyggende råd med videre.

27 NOV 2020

Vejledningerne vedrørende COVID-19 bliver opdateret løbede, når der er nye anbefalinger til, hvordan hjemmeplejen, plejehjem, og botilbud kan forebygge smitte med ny coronavirus. 

”Vi har opdateret vejledningerne, så de stemmer overens med, hvad vi anbefaler i vores andre retningslinjer og anbefalinger. Vi prøver hele tiden at gøre det nemmere at tilgå opdateret information og derfor opdaterer vi alle vejledninger løbende, så de indeholder den nyeste viden og anbefalinger,” fortæller sektionsleder Line Raahauge Hvass. 

De reviderede anbefalinger og retningslinjer er bl.a. opdateret med den information, der er beskrevet i disse retningslinjer: 

  • Reviderede anbefalinger for forebyggelse af smittespredning
  • Reviderede retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19
  • Reviderede retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet
  • Reviderede retningslinjer for organisering af udredning for COVID-19

Se de opdaterede vejledninger

Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud og andre institutioner

Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus i hjemmeplejen