Stærkt fagligt fokus på senfølger efter COVID-19

Langt de fleste, der har været syge med COVID-19, kan vende tilbage til deres almindelige hverdag, når de er raske. Men nogle mennesker oplever forskellige følger efter infektion med COVID-19, det kan være for eksempel åndenød, hjertebanken, smerter i muskler og led og koncentrationsbesvær. Da COVID-19 er en ny sygdom, er det stadig for tidligt at sige noget præcist om både omfanget af mulige kroniske skader og om, hvor alvorlige de enkelte følger er.

Der er derfor behov for at få samlet den viden, der er om senfølger, herhjemme og i udlandet. Derfor har Sundhedsstyrelsen oprettet en faglig følgegruppe, for at kunne samle og drøfte eksisterende viden om senfølger, og på den måde også bliver klogere på, hvordan de bedst håndteres i sundhedsvæsnet. 

Følgegruppen er sammensat af fagfolk fra de lægefaglige selskaber, med praktisk erfaring og viden om behandling af patienter med COVID-19. Og medlemmerne skal rådgive Sundhedsstyrelsen om, hvordan de erfaringer og den viden kan blive omsat til bedre udredning af patienter og bedre behandling/genoptræning/rehabilitering. I arbejdet er der fokus på omfanget af senfølger i alle typer forløb (fra milde til alvorlige) med COVID-19 og hvilken aktør i sundhedsvæsenet, der bedst adresserer den enkeltes behov. Der har foreløbig været afholdt ét møde i følgegruppen. Samtidig er man i flere regioner i gang med en faglig afklaring af, hvilke senfølger patienterne oplever. 

”Selv om omfanget og typen af senfølger endnu ikke er fuldstændig afklaret, er det vigtigt for os, at personer med senfølger efter COVID-19 får den indsats, de har behov for, og at de modtager den det sted, der bedst muligt kan håndtere den enkeltes behov. Da der er tale om forskellige typer af senfølger, vil der være forskellige behov hos den enkelte, men der vil ofte være behov for en tværfaglig indsats med involvering af fx fysioterapeuter, sygeplejersker, psykologer og læger. Det er vigtigt, at vi tager hånd om de mennesker, der har behov for en rehabiliteringsindsats efter COVID-19, så vi bedst muligt forebygger, at der opstår langvarige følgevirkninger,” forklarer konstitueret vicedirektør Helene Probst.

Medlemmerne af følgegruppen skal komme med input til et sæt nationale anbefalinger til, hvordan de behov, personer med senfølger efter COVID-19 har, bedst imødekommes i sundhedsvæsenet.  Ligeledes skal anbefalingerne rådgive læger og andre sundhedspersoner, der ser personerne med senfølger efter COVID-19, så de ved, hvordan senfølgerne skal udredes og håndteres.

Anbefalingerne forventes at kunne offentliggøres i slutningen af september.