xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Præparatanmeldelse: Intrarosa® (prasteron)

Rationel Farmakoterapi har undersøgt Intrarosa til behandling af moderate til svære symptomer på tørhed i skeden (vulvovaginal atrofi) hos kvinder, der har været i overgangsalderen.

08 JUL 2020

Vurderingen er, at Intrarosa har sammenlignelig effekt med eksisterende og billigere præparater.

Intrarosa® (prasteron/dehydroepiandrosteron) er et såkaldt naturligt forekommende prodrug. Det omdannes til østradiol og testosteron i epithelcellerne i vagina, hvilket øger tykkelsen af slimhinden og normaliserer pH i vagina.

Intrarosas effekt på vulvovaginal atrofi er sammenlignelig med eksisterende præparater på markedet, hvad angår reduktion af smerter ved samleje (dyspareuni). Langtidsbivirkningerne ved behandlingen er ikke velundersøgt. Intrarosa skal bruges oftere end eksisterende præparater. Prisen for Intrarosa ligger aktuelt over behandlingsalternativerne, og der gives aktuelt hverken generelt eller klausuleret tilskud til behandling.

Intrarosa blev markedsført i Danmark i 3. kvartal af 2018. Siden markedsføring og frem til april 2020 er 186 kvinder opstartet i behandling med Intrarosa, mens 33 kvinder frem til oktober 2019 er stoppet igen med at anvende Intrarosa (esundhed.dk).

Se præparatanmeldelsen