xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kommuner kan søge om midler til rygestoptilbud til udsatte borgere

Sundhedsstyrelsen inviterer kommunerne til at søge om penge fra puljen ’Styrket rygestoptilbud til udsatte borgere’. Midlerne skal bruges til rygestopforløb og rygestopmedicin til udsatte borgere.

02 SEP 2020

Puljen skal styrke kommunernes forebyggelsesindsats for udsatte borgere, der ryger og gerne vil have hjælp til et rygestop. 

”Der findes rigtig mange gode rygestoptilbud ude i kommunerne, men tilbuddene passer ikke altid til personer, som måske er udfordret af nogle andre omstændigheder og derfor har behov for lidt større fleksibilitet og mere støtte. Derfor er vi rigtig glade for den nye pulje, som kan hjælpe til at etablere nogle tilbud, som er anderledes end kommunernes standardforløb,” fortæller specialkonsulent Hanne Vibjerg.

Puljen er målrettet personer med psykisk lidelse, der ønsker hjælp til et rygestop. Der er også mu-lighed for at søge midler til indsatser til andre udsatte borgere, fx hjemløse eller borgere med an-den afhængighed, som ofte har behov for udvidet støtte til rygestop. 

Forsøgsordningen afprøves via pulje, og der er afsat 40 millioner kroner til perioden 2020-2023. 

Der er ansøgningsfrist fredag den 16. oktober kl. 12.

Se de nærmere kriterier for at kunne søge midler fra puljen og Sundhedsstyrelsens skabeloner til ansøgninger:

Styrket rygestoptilbud til særlige grupper