Hvad ved vi om rygestoptilbud til borgere med psykiske lidelser?

Borgere med psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre. Det skyldes især, at de oftere bliver ramt af fysisk sygdom; herunder sygdomme relateret til rygning. Der er nemlig tale om en gruppe, som i gennemsnit ryger flere cigaretter dagligt, og hvor der er dobbelt så mange rygere som i resten af befolkningen. 

”Vi ved, at borgere, der har psykiske lidelser, har et lige så stort ønske om at stoppe med at ryge, som den øvrige befolkning. Men de kan være udfordret af en større afhængighed af tobakken, deres psykiske lidelser og ofte også andre svære problemstillinger i livet. Derfor kan et rygestop kræve, at de får en særligt tilrettelagt og fleksibel støtte”, siger enhedschef Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen.  

Tilbud skal rumme forskellige behov

Rapporten, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet, viser, at 43 % af kommunerne har målrettede rygestoptilbud til borgere med psykiske lidelser. Blandt de kommuner, som ikke har målrettede rygestoptilbud, indgår gruppen ofte på lige fod med øvrige borgere i gruppebaserede rygestopforløb. Desuden viser undersøgelsen, at kun hver fjerde kommune arbejder målrettet med at rekruttere borgere med psykiske lidelser til deres rygestoptilbud.

”Der er et stort potentiale i, at kommunerne bliver bedre til at rekruttere målgruppen mere direkte, end de gør i dag. Det er også vigtigt, at tilbuddene kan rumme borgernes forskellige behov, og at man sørger for at tale med borgerne før forløbet, så rygestoprådgiveren på forhånd ved, om en deltager har en psykisk lidelse og dermed bedre kan sætte ind med et særligt tilrettelagt og fleksibelt forløb”, siger Niels Sandø. 

Rapporten viser, at 21 % af de regionale psykiatriske afdelinger selv tilbyder rygestop til deres patienter. Jo større udfordringer patienterne har, desto mindre tilbøjelige er afdelingerne til at tilbyde rygestopforløb. 44 % af de regionale psykiatriske afdelinger holder systematisk samtaler med målgruppen om rygning, men henviser kun i begrænset omfang systematisk og elektronisk til kommunale rygestoptilbud. 

Rygning som pædagogisk redskab er på vej ud

Tidligere har der været en kultur i psykiatrien, hvor personalet røg sammen med patienterne, og hvor rygningen blev brugt som et aktivt redskab i behandlingen. Men interviewpersonerne i den nye rapport fortæller, at det efterhånden er sjældent, at rygning bliver brugt på den måde. 

Undersøgelsen viser dog, at kulturen stadig eksisterer, og at der er en tendens til, at jo større andel af de ansatte, der ryger dagligt, desto større er sandsynligheden for, at der er en kultur for, at personalet anvender rygning som et aktivt redskab i arbejdet med borgeren. 

”Vi kan kun opfordre ledelsen på de steder, hvor denne kultur stadig eksisterer, til at tage ansvar for at ændre på den, så patienter med psykiatrisk lidelse ikke ligefrem opfordres til rygning under indlæggelse. Her kan et godt værktøj være at indføre røgfri arbejdstid”, siger Niels Sandø. 

Læs rapporten her