xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Samarbejdet om patienter med diabetes skal styrkes

Kommuner, regioner og almen praksis kan nu søge midler til at afprøve modeller, der kan styrke samarbejdet om patienter med diabetes, så de får den bedst mulige behandling

07 JAN 2019

Mange patienter med diabetes har forløb i både hospital, kommune og almen praksis. Mange aktører er således involveret i patienternes forløb, og det kan skabe uklarhed om, hvilke indsatser, der varetages af andre og risiko for, at patienterne ikke modtager tilbud, som de kunne have gavn af. 

Derfor er der behov for at styrke samarbejdet i anvendelse og deling af data om patienterne mellem relevante aktører i sundhedsvæsenet, både i forbindelse med behandling, rehabilitering eller forebyggende indsatser. Det samarbejde kan kommuner, regioner og almen praksis nu søge midler til. Med udgangspunkt i datadrevet kvalitetsudvikling skal pengene styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre en optimal behandling og ensartet kvalitet i hele landet. 

Projekterne kan baseres på data, der er om personer med diabetes fx PRO-data eller data fra Dansk Voksen Diabetes Database.

Puljen bliver udmøntet som en del af Den Nationale Diabeteshandlingsplan, som regeringen og satspuljepartierne blev enige om i efteråret 2017. Handlingsplanen indeholder i alt 12 initiativer, som skal styrke indsatsen på diabetesområdet. I alt er der afsat 9,5 mio. kr. til denne pulje. Derudover er der afsat 0,5 mio. kr. til en evaluering af de valgte samarbejdsmodeller. 

Information om puljen kriterierne og krav til ansøgningen og ansøgere

Puljeopslag 

Ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema