xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Mød Sundhedsstyrelsen på Folkemødet

Kom forbi og overvær en af de ”varme stole” eller en af debatterne i Sundhedsstyrelsens telt J27. Dyst med hinanden om, hvem der ved mest om sundhed, eller kom forbi og snak med os om at være pårørende til en person med psykisk sygdom.

07 JUN 2019

Sundhedsstyrelsen deltager i Folkemødet på Bornholm, der foregår den 13. – 16- juni 2019. Blandt aktiviteterne i år er 5 såkaldte ”varme stole”, hvor direktør Søren Brostrøm interviewer og udfordrer en udvalgt gæst om deres særlige vinkel på sundhedsvæsenet og dets udvikling. 

Gæsterne i den varme stol er:

  • professor Svend Brinkmann
  • socialsygeplejerske Nina Brünés
  • direktør Katja Iversen
  • hospitalsimam Naveed Baig
  • Linda Thor Pedersen, talsperson for LGBT Danmark

”Folkemødet er en rigtig god mulighed for at drøfte vigtige emner på sundhedsområdet. Sundhedsområdet angår jo os alle, uanset om vi er børn, unge, voksne og ældre. Og vi ser frem til at møde borgere, patientforeninger og andre på sundhedsområdet og få en snak om eller være i debatter om, hvad der er vigtigt for dem. De varme stole er en mulighed for at gå mere i dybden med et emne, og derfor ser jeg også meget frem til dem”, siger Søren Brostrøm. 

Program for de varme stole

  • Torsdag den 13. juni kl. 16.00 - 16.30: Professor Svend Brinkmann er i den varme stol om brug og misbrug af diagnoser. 
  • Fredag den 14. juni, kl. 10.30 - 11.00: Socialsygeplejerske Nina Brünés er i den varme stol om ulighed i sundhed.
  • Fredag den 14. juni, kl. 13.30 - 14.00: Direktør Katja Iversen er i den varme stol om global sundhed og kvinders rettigheder 
  • Lørdag den 15. juni, kl. 10.30 - 11.00: Hospitalsimam Naveed Baig er i den varme stol om, om der er tid og rum til patienternes eksistentielle behov i sundhedsvæsenet.
  • Lørdag den 15. juni, kl. 13.30 - 14.00: Talsperson for LGBT Danmark Linda Thor Pedersen er i den varme stol om kønsidentitet og sundhedsvæsenet.  

Se hele programmet for Sundhedsstyrelsens telt på Folkemødets hjemmeside

Sundhedsstyrelsen fejrer også, at det er 110 år siden, at Sundhedsstyrelsen blev dannet. Det sker med en åben reception på Folkemødet torsdag den 13. juni, fra 17.30-18.30 i Sundhedsstyrelsens telt (J 27).